Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., og andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser)

Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Børne- og Kulturchefforeningen ser mange positive tiltag i reformen, som samlet set bidrager til et kvalitetsløft af området. Men vi må også konstatere, at der er stykke vej endnu, før reformen kan hjælpe os helt i hus med at ændre den bekymrende udvikling, hvor færre og færre unge vælger en erhvervsuddannelse.

Mangler sammenhæng
Generelt savner foreningen en klar og tydelig sammenhæng mellem ungdomsuddannelserne.

Det er afgørende, at vi får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Dels fordi der kommer til at være mangel på faglært arbejdskraft, men også fordi alt for mange unge vælger en almen gymnasialuddannelsen.

Den nye vejledningsstruktur
I forlængelse heraf, undrer Børne- og Kulturchefforeningen sig over den nye vejledningsstruktur, som tilsyneladende betyder, at der fra starten trækkes en kvart milliard ud af vejledningssystemet.

Samtidig ændrer man vejledningen i retning af mere e-vejledning og gruppevejledning og kun elever, som er i tvivl, skal tilbydes en personligvejledning. Et skifte, som BKF mangler en saglig dokumentation for, vil virke positivt på at ændre de unge og ikke mindst forældrenes kendskab til viften af muligheder, som der udbydes på erhvervsuddannelserne. Børne- og Kulturchefforeningen tvivler stærkt på, at denne ændring i vejledningen vil kunne give de unge den viden og motivation til at vælge en anden vej end det automatiserede valg af det almene gymnasium.

Sammenholdt med, at vurderingen af uddannelsesparathed allerede skal ske i 8. klasse, bevirker det, at arbejdet med at vise eleverne deres muligheder efter folkeskolen skal ligge allerede i 7. klasse. Det giver meget kort tid til, på en kvalificeret måde, at skabe mening og sammenhæng for de unge og kvalificere deres valg af den rette ungdomsuddannelse.

Samtidig lægges der op til en opgaveglidning, idet det forudsættes, at en del af vejledningsindsatsen lægges over i udskolingen. Er det hensigten, at denne nye opgave skal finansieres af en ny omstillingspulje, som der åbenbart lægges op til?

Det er disse sammenhænge – og indlagt opgaveglidning – som reformen mangler at give svar på.

BKF kan også konstatere, at allerede før Folkeskolereformen er kommet i gang, er der lagt så markante forventninger ind til det, der skal foregå i de nye udskolinger, at det bliver svært at se, hvor alle de øvrige gode intentioner og ideer med den åbne skole og den mere sammenhængende skoledag skal få plads.

De merkantile uddannelser
Et andet område, som bekymrer Børne- og Kulturchefforeningen er omlægningen af de merkantile uddannelser, hvor grundforløbet kortes ned fra to til et år. Der bliver her ikke noget adgangskrav, som til erhvervsuddannelserne. Bliver det så her, at de unge uden karakteren 2 i gennemsnit i dansk og matematik søger hen?

Igen savner vi, at man har set på hele ungdomsuddannelsesområdet i et samlet perspektiv.

10. klasse

Indførelsen af en 10. klasse EUD, giver stadig ikke svar på, hvad der skal ske med 10. klasse.
Vil 10. klasse så kun blive for de elever, som skal videre til en erhvervsuddannelse?