Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) vil indledningsvis bemærke, at vi er helt enige i udgangspunktet for den udredning om fremtidens museumslandskab, der har ligget til grund for lovrevisionen, nemlig en styrkelse af museernes samfundsmæssige rolle.

Det samlede museumsvæsen lige fra de statslige, specialmuseerne og de lokalhistoriske museer står overfor en række udfordringer for at kunne ”udfylde deres rolle som centrale kultur- og vidensinstitutioner, herunder være inspirerende, inkluderende og vidensbaserede kulturinstitutioner, som er vedkommende for brugerne og bidrager til samfundets udvikling” (side 6).

BKF vil derfor bakke op om, at lovforslaget har til hensigt at fremme et sammenhængende museumsvæsen med fagligt og økonomisk bæredygtige museer. Lovforslaget taler rigtigt om ”de indbyrdes forbundne opgaver”, og derfor finder BKF, at det ikke er i tråd med disse intentioner, at loven ikke omfatter de statslige museer. Det virker uhensigtsmæssigt i forhold til ønsket om at formulere en fælles mission og vision for museerne.
Der var i forvejen et klart behov for at styrke det tværgående samarbejde og skabe større dynamik i samspillet mellem det decentrale og centrale niveau. Det må også være naturligt, at de statslige museer indtænkes i udviklingen af fælles retningslinier f.eks. i kvalitetsvurderingskonceptet, der – som bemærket i bemærkningerne til lovforslaget bliver et ”dialog og udviklingsværktøj, således at det til stadighed forekommer relevant og meningsfuldt for både stat, kommuner og museer.”

Endnu et andet forhold kan være med til at svække intentionen om det sammenhængende museumsvæsen, nemlig at området omkring arkæologien holdes udenfor lovgivningen. Arkæologien må ses som en integreret del af museernes virke – også på museer som selvstændigt ikke udfører arkæologisk virksomhed.

Med det nye kommunale landskab er det efter BKFs mening meget relevant, at der med lovforslaget sættes fokus på faglig og økonomisk bæredygtighed. Der pågår landet over drøftelser om at udvikle de rigtige indholdsmæssige og organisatoriske rammer for et fremtidigt decentralt museumsvæsen. Vi går i denne sammenhæng ud fra, at minimumskravet om ikke-statsligt tilskud kan opfyldes ved såvel kommunale tilskud, tilskud fra private fonde og egenindtægter. BKF bemærker i øvrigt med tilfredshed, at der i loven er indarbejdet en overgangsordning for de museer, som har vanskeligt ved at leve op til kravene for at fastholde statsanerkendelsen.
BKF bemærker, at der med lovforslaget ophæves den hidtidige sondring mellem de såkaldte §15 og 16 museer. BKF finder, at der ikke er oplyst om konsekvensen af dette bl.a. set i forhold til kravene om størrelsen af ikke-statslige tilskud, et krav som ikke eksisterer til museer med et særligt speciale i den hidtidige lovgivning.

BKF oplever, at der med lovforslaget ikke er sket en reformering af tilskudsberegningen. Det havde ellers været naturligt at skabe klare og gennemskuelige beregningsmodeller efter et så stort og grundigt forarbejde op til lovrevisionen. Mange opfatter det nuværende system som et kludetæppe, som lovrevision ikke ser ud til at gøre op med.

Lovforslaget har også fokus på styrkelse af forskningen. Dette bakker BKF op om – det er efter vores mening et væsentligt element i at kunne fremtidssikre museumsvæsnet og skabe et solidt grundlag for formidlingen af kultur- og naturarven og perspektiveringen i forhold til samfundsudviklingen lokalt, nationalt og globalt. Et styrket samarbejde mellem universiteterne og de decentrale museer vil understøtte dette. Ligeledes vil den større faglige og økonomiske bæredygtighed styrke museerne muligheder for selv at forske.

BKF finder dog, at det er meget problematisk at stille krav om ph-d grad for at kunne søge om tilskud til forskning. Det er BKFs oplevelse, at dette vil kunne få meget uheldige konsekvenser i forhold til mange museer med veluddannede medarbejdere uden ph-d grad, som nu hverken kan søge tilskud eller lave fælles projekter med universiteterne.

BKF støtter op om lovforslagets fokus på styrket professionalisering af museernes ledelser. Der ligger således en fin åbning med formuleringen om ”relevante kompetencer”. Det er BKFs opfattelse, at udviklingen i kravene til kulturinstitutionerne betyder øget behov for ledelsesmæssige kompetencer. BKF finder, at kombinationen af museumsfaglige og ledelsesmæssige kompetencer fortsat er vigtigt for at kunne leve op til den mission og vision, som ligger bag lovforslaget. Det er derfor vigtigt, at støtte til efteruddannelse fastholdes, og at de nye krav også indtænkes i de tilbud, som gives på universiteterne.

I forbindelse med udredningsarbejdet blev der fra mange sider rejst kritik af, at kommunerne ikke indgik i det centrale udvalg. Der blev bl.a. henvist til, at kommunerne sammen med staten er hovedbidragyder til museumsvæsnet.
I forhold til det foreliggende lovforslag og bemærkningerne finder BKF, at overvejelser om dialogen og koordineringen mellem det statslige og kommunale niveau er helt fraværende. I afsnittet om den foreslåede rådgivningsstruktur omtaler arbejdsgruppen (side 18), at rådgivningsstrukturen skal tage hensyn til inddragelse af hovedmuseer, kommuner og andre relevante aktører.
Denne anbefaling ses ikke videreført i ministeriets bemærkninger. BKF finder, at der bør udvikles samarbejdsplatforme mellem det statslige og kommunale niveau, hvor museernes udvikling og tendenser fra kvalitetsvurderingerne kan blive drøftet. Dermed kan man også sikre, at den nye lov ikke opleves som centralisering, men i stedet en fælles udvikling af gode og tidssvarende rammer for det decentrale museumsvæsen med stærke lokale rødder. BKF deltager gerne i drøftelser om udviklingen af en ny rådgivningsstruktur.
Sluttelig vil vi bemærke, at valget af høringsperiode ikke har været optimal. Med det lange og spændende forløb, der har været omkring udviklingen af det fremtidige museumslandskab, er det uheldigt, at størstedelen af høringsperioden kommer til at ligge i sommerferieperioden.

Med venlig hilsen og på vegne af Børne- og Kulturchefforeningen Lars Keld Hansen, Medlem af BKF bestyrelse og formand for Kultur og Fritidsnetværket Flemming Olsen, Formand for BKF