20.juni 2023

Til Børne- og Undervisningsministeriet
HØRINGSSVAR

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) har 23. maj 2023 modtaget invitation til at komme med høringssvar på lovforslag til ændring af Dagtilbudsloven mht. bedre mulighed for udsat skolestart.
Med lovforslaget foreslås det, at der gives bedre mulighed for at udsætte barnets skolestart med ét år ved, at der indføres krav om, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn i forhold til eventuel udsat skolestart.
BKF genkender billedet af, at der er et uens grundlag for afgørelser om skoleudsættelser. Det er positivt, at loven lægger op til et mere ensartet grundlag for afgørelser for skoleudsættelser, samt at lovforslaget lægger op til forskellige perspektiver fra dem, der laver indstillingen til udskudt skolestart.
BKF takker for muligheden for at give bidrag med høringssvar og har følgende bemærkninger:

Nye proceskrav og mere bureaukrati
BKF stiller sig undrende over, at der i disse tider med fokus på frisættelse og tillid til de professionelles dømmekraft, opsættes nye proceskrav, fremfor at lade det være op til de involverede parter. BKF har således den opfattelse, at der – trods forskelle på tværs af kommunerne – er fundet gode lokale løsninger som afspejler lokale forskelle og initiativer. BKF undrer sig derfor også over de beskrevne tiltag, som har karakter af merstyring fra statsligt niveau fremfor tillid til de lokale kommunalbestyrelser, ledere og forvaltninger. BKF er af den opfattelse, at loven vil medføre øget bureaukrati og dermed er i modstrid med regeringens nylige udspil om, at bureaukrati skal mindskes.
Af § 29a fremgår det, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at starte i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1, og stk. 2.

Vurdering og sagsgange
BKF finder brug af begrebet vurdering i §29a meget uhensigtsmæssig. En vurdering om, hvorvidt man er i tvivl om et barn kan starte i skole, er ikke en præcis nok vurdering at træffe en afgørelse ud fra. Hvem skal afgøre, om tvivlen er berettiget? Hvilken klageadgang vil der i givet fald være?
BKFs mener, at bestemmelsen er så bred, at bare forældrene er i tvivl, skal der udarbejdes vurdering og dialog mellem forældre, skole og dagtilbudsleder om behovet. Det kan betyde, at en hel del, og måske alt for mange, børn skal vurderes, og det i sig selv øger antallet af mulige udsættelser. Det kan også betyde, at der må bruges uforholdsmæssigt meget tid til arbejdet med vurderinger, som ellers kunne være brugt på arbejdet med børnene i den enkelte børnehave.Hvordan skal kommunalbestyrelsen kunne godkende noget efter § 34, stk. 2, når der er udarbejdet en endelig vurdering af lederen (i dialog med forældre og skole)?

Den rigtige løsning?
BKF er nysgerrig på, hvilken viden der ligger bag forslaget og fordringen om, at udsat skolestart er løsningen i forhold til skolestart. Og BKF finder det meget specielt, at udsættelse af skolepligt, der er reguleret i én lov (Folkeskoleloven), ændres/uddybes med nye bestemmelser i en anden lov (Dagtilbudsloven). Især fordi det er en del af forslaget (§ 29 a, stk. 2), at skoler skal medvirke i vurderingen ”på en ny og lovbestemt måde”.
BKF oplever, at der bag lovforslaget ligger en implicit fordring om, at børnehaven er bedre til at gøre børn skoleparate end børnehaveklassen. Imidlertid er børnehaveklassen netop et forberedende år, hvor barnet skal lære, hvad det vil sige at gå i skole, og som det fremgår af ministeriets hjemmeside, skal børnehaveklassen fungerer som et overgangsår, der bygger bro mellem dagtilbuddets legende aktiviteter og den fagopdelte undervisning fra 1. klasse, så barnet bliver godt forberedt til at få det fulde udbytte af sin skolegang. Måske ville det være en mere hensigtsmæssig tilgang at kvalificere børnehaveklassernes opgaveløsning på dette felt, i så fald at det vurderes, at de ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at gøre børnene skoleparate. Det bemærkes, at man også i løbet af børnehaveklassen kan vurdere, at et barn skal gentage børnehaveklassen, hvis der er grund hertil.
Hvis loven vedtages, som den er fremsendt, så vil det være vigtigt for BKF, at hvis et barn skoleudsættes, så skal der udarbejdes en plan, som giver et billede af, hvad der specifikt skal arbejdes med frem mod næste skolestart, så tiden ikke bare skal gå.
Endeligt vil BKF anbefale, at der bliver set nærmere på og udarbejdet vejledning vedr. en bredere anvendelse af rullende skolestart, så at barnet ruller ind i skolen, når barnet er klar, og ikke først til næste skoleårs start. I folkeskoleloven kan der allerede arbejdes med dette, men det anvendes meget lidt. BKF finder det yderst relevant, når hensigten er, at der skal være bedre skolestart for alle børn.

Økonomisk konsekvens
Med den nye lov vil antallet af børn der forlænger deres tid i kommunale tilbud med et år stige, det vil betyde en ret betydelig merudgift, særligt for de kommuner som har et lavt antal udsættelser. BKF sætter derfor spørgsmålstegn ved, om den afsatte økonomi er tilstrækkelig. Kommunerne har allerede til skoleåret 2022 oplevet en stigning i antallet af ansøgninger om skoleudsættelser. Nogle med baggrund i omtalen af den politiske aftale.

Placering af vurderingsansvaret
Det er dagtilbudslederen, der fagligt efter dialog med forældre og modtagende skole skal kunne vurdere om tvivlen skal betyde udsættelse. Hvis der er enighed om lederens konklusion, er det let.
Hvis andre instanser skal ind over, må der forudses en form for skriftlighed, så begrundelser kan indgå i denne overordnede godkendelse. De eneste, der kan udarbejde en skriftlig begrundelse, er dagtilbuddet, hvilket igen tager tid fra den pædagogiske praksis.

Jf. folkeskoleloven er der frit skolevalg i Danmark. Det betyder, at forældre frit kan søge en anden skole end deres distriktsskole i eller uden for kommunen. Forældrene har ret til at blive indskrevet på en skole efter eget valg, hvis der er plads på skolen efter den enkelte kommunes retningslinjer. Det betyder, at det på tidspunktet hvor evt. udsat undervisningspligt skal vurderes, ikke nødvendigvis er givet hvilken skole, barnet skal gå på. Hertil kommer, at mange privatskoler har egne optagelsesprøver.
Derudover vil BKF gerne udtrykke en skepsis over, at udredning af et barn skal udarbejdes med inddragelse af skolens ledelse. De kender ikke barnet og vil grundlæggende kun kunne udtale sig om det generelle setup på skolen og ikke om barnets konkrete behov, ligesom praksis på skolen vil afhænge af, hvad det er for en klasse barnet skal i (og den er ikke kendt på dette tidspunkt). BKF er af den opfattelse, at daginstitutionsområdet har kvalifikationerne til at vurdere, om et barn er klar til skole eller ej.

Med venlig hilsen

Rasmus Byskov-Nielsen
Vicekommunaldirektør, Ikast-Brande Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Michael Gravesen
Direktør, Kalundborg Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens skolenetværk

Merete Villsen
Dagtilbudschef, Aalborg kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Dagtilbudsnetværk