BKFs kommentarer til Formandskabet for Skolerådets beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2013

Der er i beretningen i år fokuseret på selve undervisningen. Hvad sker der i børnenes lærerprocesser, og hvilke af lærernes handlinger i den pædagogiske praksis har størst effekt i forhold til børnenes læring.

BKF bifalder dette udgangspunkt. Der har i dansk forskning og i de didaktiske og metodiske drøftelser blandt lærere og med deres ledere været for stort fokus på rammebetingelser og på forskellige undervisningsaktiviteter, og alt for lidt fokus på opstilling af præcise mål, valg af metoder med evidens for at de virker, og så en efterfølgende måling af effekterne af indsatsen, med justering af de næste mål for elevens læring.

Danmark har netop haft besøg af John Hattie, der står bag det størst gennemførte metaforskningsprojekt om effekter af undervisning og læring i verden. Hatties grundsyn er, at når undervisning og læring er synlige størrelser, så er der større sandsynlighed for, at eleverne når højere præstationsniveauer, og at læreren er en af de stærkeste påvirkningsfaktorer i forbindelse med læring. Hattie gør samtidig opmærksom på, at hans resultater ikke er endnu en opskrift på succesfuld undervisning, men at resultater kan anvendes til kvalificeret refleksion over elevernes læring. Dermed understreger Hattie også, at der er forskelle fra en kulturel kontekst til en anden. De fleste studier, som Hattie bygger sin forskning på, er fra engelsk talende lande, New Zealand, Australien, UK og USA.

Bl.a som en konsekvens heraf har formandskabet fået gennemført et større forskningsprojekt i dansk kontekst( mere specifikt 9. klasseelever ). Rapporten:”Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen”, der er gennemført af SFI i samarbejde med Aarhus Universitet (DPU), danner sammen med Hatties omfattende studier det afgørende grundlag for beretningens fokuskapitel om undervisning. Kapitlet suppleres af en række andre relevante forskningsarbejder.

 

Rapportens fokuskapitel rammer nogle helt centrale områder, som BKF er optaget af:

  •  At tale om elevernes læring frem for undervisning, altså et fokus på det pædagogiske og didaktiske perspektiv
  • At tale om klasseledelse, som et fagligt velfunderet og velstruktureret læringsmiljø med betydningen af gode relationer mellem elev og lærer
  • At sætte tydelige forventninger og tydelige læringsmål samt at få skabt en dynamisk evalueringskultur
  • At inddrage viden fra forskning i undervisningen, og at skabe ny viden ved at forske i praksis

Formandskabet peger i sine konklusioner på at følgende forhold, der kendertegner en undervisning, som kan øge elevernes læring:

  • Klasserumsledelse
  • Struktur i undervisningen
  • Målstyret undervisning
  • Feedback
  • Formativ evaluering(en evaluering som bruges fremadrettet til at forme nye mål for elevernes læring)
  • Undervisningsdifferentiering, hvor læreren i samarbejde med eleven sætter differentierede læringsmål

 

Samtidig anbefaler formandskabet, at der i de næste år prioriteres empirisk forskning i dansk kontekst om undervisningens betydning i forhold til børns læring, og formandskabet vil arbejde videre med hvordan der kan arbejdes med udviklingen af undervisning med høj læringseffekt og nye tilgange til undervisningsdifferentiering.
BKF støtter stærkt denne anbefaling.

I den forbindelse undrer det BKF, at John Hatties 10 vindere, altså de 10 mest effektfulde metoder, ikke i større udstrækning er blevet fokuseret og diskuteret i årets beretning. BKF vil derfor anbefale, at man i kommende studier i dansk kontekst undersøger:

  • Hvordan understøtter vi, at eleverne bliver dygtige til selv at evaluere og vurdere deres resultater (Assesment Capable Students har den højeste score hos Hattie)
  • Hvordan bruger vi Piaget programmer i elevernes læreprocesser (Næst højeste score)
  • Hvordan skaber vi response, når der sker intervention i læreprocesserne ? (Score 3)
  • Hvad er det der skaber lærertroværdighed? (Score 4 )
  • Hvordan kan vi styrke arbejdet med formativ evaluering? (Score 5
  •  Osv….

BKF er helt bevidst om, at man ikke bare kan overføre forskningsresultater fra en anden kulturel baggrund til en dansk kontekst, men det kan på den anden side være produktivt at lade sig forstyrre af disse forskningsresultater, således at vores kvalitets- og effektforståelse kvalificeres og nuanceres.

Derfor anbefaler BKF, at Skolerådet i det kommende år medvirker til at omsætte John Hatties top 10 til dansk kontekst og praksis.

Formandskabets anbefalinger til implementering af den kommende folkeskolereform

I kapitel 5 beskrives en status for udviklingen i folkeskolen og ungdomsskolen, herunder de politiske initiativer gennem det sidste år.  Det væsentligste af disse er fremlæggelse af Regeringens folkeskoleudspil; Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen. Formandskabet kommer i denne forbindelse med en række anbefalinger til implementeringsfasen, som BKF bakker fuldt og helt op om.

Der er tale om en reform, og ikke blot justeringer af gældende lovgivning. Det er derfor helt afgørende, at der i fællesskab blandt folkeskolens aktører formes en implementeringsplan med tilhørende strategi.

I denne forbindelse er det for BKF helt centralt at:

  • Der vedtages få, klare mål i Folketinget
  • Der skabes entydighed i styringskæden ved en revision af Fælles Mål, indholdet i Kvalitetsrapporterne og udformningen af Elevplanerne, så styringsredskaberne i væsentlig højere grad blive operationelle og kan anvendes til at styrke elevernes læring
  • Der i relation til de overordnede mål udvikles nye måder at undervise på i aktivitetstiden
  • Lærere og pædagoger støttes af læringskonsulenter fra ministeriet, fag- og udviklingskonsulenter i kommunerne, faglige vejledere på skolerne
  • Lærere, pædagoger og ledere kompetenceudvikles til de nye opgaver
  • Forsøgs- og udviklingsmidler prioriteres til forsøgsarbejder der understøtter implementering af nye måder at undervise og lære på
  • At alle parter i Et Fælles Partnerskab indgår i udviklingen af folkeskolen

 

Afsluttende bemærkninger

Beretningen gør også status over de opnåede resultater. I den forbindelse er det tilfredsstillende at, danske elever har placeret sig godt i såvel TIMMS som PIRLS undersøgelserne, hvor 4. klasselever er blevet testet i læsning, matematik og naturfag.

Det er ligeledes positivt, at der er fremgang i resultaterne i de Nationale Test.

Der er således tegn på, at arbejdet med at skabe bedre faglige resultater er i positiv udvikling.

Det er BKFs vurdering, at en reform af folkeskolen vil styrke denne udvikling. På et område er der dog stadig behov for at være særdeles opmærksom. Det er ikke lykkedes at bryde den negative sociale arv, og det er på høje tid, at det kommer til at rykke på dette felt også.

Kravene til elevernes kompetencer fremover vil være høje i erhvervslivet. Derfor vil BKF slutte med at anbefale, at Skolerådet bruge ekstra mange kræfter på at støtte skolernes arbejde hermed i de kommende år.

 

BKF takker formandskabet for en gennemarbejdet og faglig relevant beretning.