Danmarks Evalueringsinstitut har genneført en undersøgelse af strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling, og har netop udsendt en rapporten over undersøgelsen.

Her i belyser EVA, hvordan skole- og dagtilbudsledere i spektret mellem kommunens krav og medarbejdernes behov tilrettelægger og implementerer kompetenceudvikling.

Børne- og Kulturchefforeningen har med interesse læst rapporten og kommenterer her rapportens konklusioner.

Ledere tilfredse med central rammesætning
Rapporten konkluderer, at ledere i skoler og dagtilbud er meget tilfredse med den rammesætning, der sker i den enkelte kommune. BKF vurderer, at den positive vinkel afspejler kommunernes indsats med at sikre styring i kombination med nødvendig inddragelse af det decentrale niveau.

BKF vil sætte fokus strategisk ledelse
Rapporten viser at 49% af dagtilbudslederne og 27% af skolelederne ikke har en plan for den enkelte medarbejders kompetenceudvikling. De vil der imod løbende tager stilling til behovet udfra den givne situation. BKF  vil derfor arbejde for, at der sættes yderligere fokus på strategisk ledelse på decentralt niveau i forhold til efteruddannelse af lærere og pædagoger.

BKF kan konstatere, at der er stor tilfredshed med udbyttet af de gennemførte efteruddannelser idet 79 % af lærerne og 91 % af pædagogerne  i høj eller nogen grad kan bruge det de har lært i forbindelse med deres kompetenceudvikling.

Didaktisk versus. fagfaglig kompetenceudvikling
Selv om der er tilfredshed med udbyttet af efteruddannelse, oplever knap halvdelen af lærerne og næsten en tredjedel af pædagogerne, at de ikke får den nødvendige kompetenceudvikling. BKF vurderer, at det afspejler det klassiske dilemma mellem prioriteringen af ressourcer til generelle didaktiske-pædagogiske uddannelser versus specifikke fagfaglige efteruddannelsesaktiviteter.

BKF er af den opfattelse, at det har været strategisk rigtigt at sætte fokus på den generelle didaktiske-pædagogisk efteruddannelse, så lærere og pædagoger har kompetencer til at arbejde i inkluderende miljøer. Den fagfaglige kompetenceudvikling skal imidlertid fortsat have opmærksomhed, hvilket kan ske i forbindelse med ressourcer afsat til at efteruddanne lærere i linjefag som følge af folkeskolereformen.

Find EVA-rapporten her