Hvordan få klare mål og et styrket grundlag for opfølgning kan bidrage til at styrke undervisningen og skabe et fagligt løft for alle elever?
Udvikling af folkeskolen skal sikres gennem en entydig sammenhæng i styringen af skolen mellem staten, kommunen og de enkelte skoler. I alle tre led involveres skolens interessenter.
Folketinget varetager rammelovgivningen og skal sætte få klare overordnede mål.
Ministeriet etablerer endvidere partnerskaber om udviklingen af folkeskolen blandt alle skolens parter, og bidrage til at udvikle kvalitative indikatorer for kvalitetsudviklingen, som kan bruges til at følge på effekterne af undervisningen. Ministeriet kan også med fordel indsamle og formidle viden om de gode undervisningseksempler.
Kommunalbestyrelsen supplerer de overordnede mål med få lokale mål for skolevæsenet.
Derudover sikrer kommunalbestyrelsen helheden i kommunens børne- og ungepolitik, og kommunalbestyrelsen kan etablere lokale partnerskaber mellem dagtilbud, fritidstilbud, civilsamfundet, ungdomsuddannelser og det lokale erhvervsliv.
Kommunalbestyrelsen sikrer endvidere opsamling af resultater af skolens virksomhed.
Skolen/skolebestyrelsen supplerer med lokale mål samt principper for skolens virksomhed. Endvidere sikrer skolen opfølgning på elevernes resultater.
Skolelederen har ansvaret for at omsætte de klare mål i skolens dagligdag gennem ledelsen af virksomheden.
En entydige målsætning og en klar sammenhæng i styringskæden skal sikre:
Et fagligt løft af folkeskolen:
Danmarks fremtid afhænger af, at kommende generationer af børn og unge får den rigtige viden og de rigtige kompetencer gennem deres tid i folkeskolen. Her er der stadig et stykke vej, til vi når den nationale målsætning om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
Folkeskolen skaber gode resultater for den brede midtergruppe, men vi skal blive meget bedre til at skabe gode resultater for alle børn. Vi skal blive meget bedre til at skabe chance lighed, og bryde den negative sociale arv i folkeskolen, og derved mindske læringsgabet mellem de højt præsterende, midtergruppen og de lavest præsterende.
Dette betyder, at ”alle børn skal lære mere”. Tænker man efter, så rummer dette synspunkt alle de nødvendige dimensioner af folkeskolens kerneopgave – uanset hvor børnene er fagligt og socialt, så kan og skal alle lære mere, men ikke nødvendigvis det samme på samme tid.
Derfor skal den kommende folkeskolereform sikre, at elevernes udbytte øges, at deres motivation for læring øges, og at især den dårligst præsterende del af elevgruppen løftes fagligt.
Den faglige læring skal bygge på en kultur, der tager udgangspunkt i klart formulerede læringsmål, klare høje forventninger til eleverne og systematisk evaluering af læringsudbyttet hos eleverne.
BKF anbefaler:
- At der ved udarbejdelse af nye faghæfter prioriteres at lave få, klare, operationelle og evaluerbare mål (faglige og dannelsesmæssige), og at dette suppleres med konkrete effektmål vedr. reduktion af det faglige gab mellem top og bund. Disse mål skal kunne anvendes i de individuelle elevplaner. Der skal ligeledes stilles krav om kontinuerlig systematisk evaluering og feedback til eleverne i forhold til de opstillede nationale og lokale mål.
- At folkeskolen stiller relevante krav, sætter relevante mål og har høje forventninger til alle børn. Ingen børn – heller ikke de svageste – bliver bedre af, at der ikke stilles krav og opstilles mål
Kvalitetsrapporten som entydigt styringsdokument
Folkeskolereformen sigter på “Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed”. Fremover skal styringen være mindre detailreguleret og have mere fokus på mål og resultater. Afbureaukratiseringen kan passende handle om en deregulering og nyfokusering i forhold til kvalitetsrapporten, så folkeskolen fremadrettet kun har et styringsdokument.
Den form kvalitetsrapporten har i dag, er for tilbageskuende og fungerer kun i begrænset omfang som et progressivt arbejdsredskab. Bekendtgørelsens krav til indholdet i kvalitetsrapporten er alt for detaljerede. Kommuner og skoler har derfor oplevet en overstyring, som ikke har sat sig væsentlige positive spor i udviklingen af folkeskolen.
Kvalitetsrapportens afsæt bør bygge på tre dimensioner – de nationale mål, kommunens mål for skolerne og endelig den enkelte skoles mål. Der er brug for langt færre kvantitative data. De kvantitative data skal hentes fra eksisterende systemer, som ministerierne understøtter og facilitere. Det er helt afgørende, at der er en nem og samlet adgang til de data, som skolerne indberetter til.
Kvalitetsrapporten skal være generisk og kunne integreres i alle kommuners og skolers overordnede strategier. Der er derfor brug for en bekendtgørelsesrevision, som bevirker, at de formelle krav til kvalitetsrapporten enkelt kan omsættes til et lokalt lærings- og udviklingsredskab. Rapporten skal være dynamisk i sin form og måle på få indikatorer med afsæt i elevernes faglige niveau, undervisningspersonalets faglige niveau og den brugeroplevede kvalitet.
BKF ønsker, at der sættes resultatmål op for elevernes progression, og at der samtidig i kvalitetsrapporten fremgår, hvilke indsatser kommunen og skolen vil gøre for at styrke elevernes faglige niveau. Særlige kommunalt besluttede indsatser og projekter, som udvikler undervisningens kvalitet, er væsentlige elementer. Det er en forudsætning, at der er en nem adgang til data og målrettede resultatindikatorer. Indikatorer for karakterer, karaktergab, testresultater og ungdomsuddannelsesfrekvens op til 5 år efter grundskolen er eksempler.
BKF anbefaler:
- Kvalitetsrapporten skal fortsat danne rammen om evaluering af folkeskolens resultater. Der skal samtidig være fokus på progression mod fremadrettede mål, således at rapporten også kommer til at fungere som en udviklingsplan.
- At kvalitetsrapportens frekvens kan være fleksibel, således at det et målene, der er styrende.
- At kvalitetsrapporten har fokus på overgange fra dagtilbud og til ungdomsuddannelserne
- Sæt resultatmål og indikatorer for uddannelse på alle niveauer med evaluering på bl.a. grad af diplomuddannelse, uddannede vejledere, linjefagskompetence og ikke uddannede lærere
Elevplanen som entydigt dialogredskab
Ligesom kvalitetsrapporten skal være det entydige styringsdokument, så skal elevplanen udvikles som det entydige dialogredskab mellem lærere, eleven og forældrene. Elevplanen skal være det elektroniske dialogredskab der gør, at der skabes en langt tættere dialog om progressionen i elevens læreprocesser.
- At forældresamarbejdet udvikles, så det handler om løbende gensidig feedback på krav, mål og forventninger.