Nu er der udarbejdet pejlemærker for, hvordan 1 milliard kroner til efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen skal anvendes. Det er gennemgående for pejlemærkerne, at kompetenceudviklingen skal tilrettelægges, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel.

 

Læs publikationen med alle pejlemærkerne her

Partsudvalget for efteruddannelse har igennem de seneste måneder arbejdet på at finde pejlemærker for efteruddannelse af lærere og pædagoger. Pejlemærkerne skal være en del af grundlaget for udmøntningen af den milliard til efteruddannelse, der er afsat i 2014 til 2020 som led i folkeskolereformen. Børne- og Kulturchefforeningen har været en del af partsudvalget.

Pejlemærkerne giver retning for, hvordan kommuner, skoler og udbydere af efteruddannelse bør arbejde med kompetenceudvikling i folkeskolen. Der bliver blandt andet lagt vægt på, at kompetenceudvikling skal tilrettelægges ud fra en klar plan for, hvilken viden og færdigheder der skal udvikles, så det har en positiv effekt på elevernes læring og trivsel og med udgangspunkt i elevernes behov og forholdene på den enkelte skole.

–  Kompetenceløftet er centralt i arbejdet med at forbedre det faglige niveau i folkeskolen. Pejlemærkerne skal sikre, at vi får det bedst mulige udbytte af efteruddannelsen gennem en målrettet og veltilrettelagt indsats. Jeg vil gerne takke parterne for i fællesskab at give et solidt grundlag, som kommuner, skoler og vi andre kan bruge i det videre arbejde, siger undervisningsminister Christine Antorini.

Uddannelsesminister Morten Østergaard peger på, at regeringen med målet om fuld kompetencedækning og 1 milliard kroner til at understøtte dette, for alvor sætter lærerens kompetencer til at undervise i deres fag i centrum.

– Målet er, at alle lærere har undervisningskompetence i de fag, som de underviser i. Udbuddet af efteruddannelse skal styrkes, så vi udnytter de muligheder for smidig opkvalificering til formel undervisningskompetence i folkeskolens fag, som den nye læreruddannelse indebærer, siger Morten Østergaard.

Partsudvalget anbefaler, at kompetenceudviklingsindsatsen skal have som højeste prioritet, at skolerne frem til 2020 får uddannet lærere med undervisningskompetence (tidligere linjefagskompetence) inden for fag, hvor skolen mangler kvalificerede lærere. Derudover skal der ske en prioritering af pædagogisk kompetenceudvikling i lyset af de krav, som den længere og varierede skoledag og indsatsen for at styrke inklusionen stiller til den måde, der arbejdes med elevernes læring og trivsel på.

Parterne lægger op til, at der er en fortsat dialog om opfølgningen på pejlemærkerne, ligesom parterne hver især vil bidrage til at kommunikere pejlemærkerne, så de kan indgå i den lokale dialog mellem forvaltning, ledelser og medarbejdere om, hvordan kompetenceviklingen kan få størst mulig effekt og være forankret i de lokale mål og strategier for implementering af folkeskolereformen.

Parterne er enige om følgende pejlemærker:

  1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag.
  2. Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus.
  3. Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner.
  4. Lav en kommunal kompetenceplan i en inddragende proces.
  5. Følg op på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetencedækning.
  6. Arbejd systematisk med kompetenceudvikling.
  7. Sæt fokus på medarbejdernes engagement i læringen.
  8. Tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel.