Download dokumentet i pdf

I Kommunerne arbejder politikere og forvaltning intenst med at få de overordnede rammer for skolereformen på plads, og lokalt på skolerne arbejdes der nu med reformens indholdsdel. Begge steder er der især et øget fokus på mål og resultater.

Byrådene og de politiske fagudvalg er i færd med at overveje, hvordan de lokale målsætninger for folkeskolen skal supplere de nationale mål. I disse overvejelser indgår blandt andet en drøftelse af, hvordan elevernes trivsel og faglige progression kan følges, og hvordan den nye udgave af kvalitetsrapporten kan indgå i dialogen om kvaliteten i folkeskolen mellem det politiske niveau, forvaltningen og skolerne. På skolerne er elevplanen også under revision, så den i højere grad kan understøtte elevernes læreprocesser.

Overvejelser vedrørende ressourcetildeling
Der pågår også politiske overvejelser vedrørende ressourcetildelingen og de overordnede principper, som skal ligge til grund for udviklingen af skolevæsnet i den enkelte kommune. Hvad skal være fælles for de kommunale folkeskoler, og hvad skal være op til den enkelte skole selv at beslutte? Udmøntningen af ressourcer til skoleårets 2014-2015 og udmeldingen af de overordnede principper er centrale for skolerne i forbindelse med skoleårets planlægning.

Arbejder med fem temaer
Konkret centrerer arbejdet med realiseringen af folkeskolereformen sig i kommunerne pt. om især følgende fem temaer:

  1. Konkret organisering af skoledagen, herunder placering af understøttende undervisning, pauser og skemablokke. Udfordringerne handler bl.a. om mulighederne for at sikre sammenhængende arbejdsdage for såvel lærere som pædagoger (SFO og klub/fritidshjem) og samtidig at samtænke fagopdelt og understøttende undervisning.
  2. Kompetenceudviklingsplaner for lærere, pædagoger og ledere set i lyset af reformens indholdselementer (især arbejdet med målsætning, evaluering, respons, varierede undervisnings- og arbejdsformer, understøttende undervisning og teamsamarbejdet herom) og kravet om undervisningskompetence svarende til linjefag eller tilsvarende.
    Kompetenceudviklingen er en stor mundfuld for kommunerne, fordi en del af det tidligere kendte ressourcefundament – SVUen – til efter- og videreuddannelse af skolernes pædagogiske personale er forsvundet. For kommunerne er det en udfordring at nå målet om, at alle undervisere i folkeskolen skal være linjefagsuddannede i 2020.
  3. Rammesætning jf. nye arbejdstidsregler for lærere og pædagoger. Især er der fokus på fysiske arbejdspladser, skole-hjem-samarbejde og kl. 17-grænsen samt arbejdsopgaver og forventninger for team af lærere og pædagoger.
  4. Information til og kommunikation med medarbejdere, forældre, elever og ledere om reformens elementer, og om hvordan hverdagen vil være efter 1. august 2014.
  5. Samarbejde med omverdenen jf. ”Den åbne skole”. Især indgåelse af konkrete samarbejdsaftaler, økonomi, jura og praktisk planlægning. Lokalt på skolerne rundt i landet er der mange gode ideer til, hvordan især foreningslivet og ressourcepersoner i skolens nærområde kan bidrage til målsætningen om et øget fokus på elevernes læring og trivsel. Forvaltningerne faciliterer processer og rammer, som danner fundamentet for skolernes lokale aftaler med især idrætsforeninger, musik- og billedskoler.

Sideløbende hermed kører der generelt i kommunerne intensive drøftelser med lokale repræsentanter fra Danmarks lærerforening og BUPL om proces, medarbejderinddragelse og MED-organisationens rolle og ansvar.

Arbejdet med implementeringen er godt i gang
Det generelle indtryk er, at arbejdet med realiseringen af reformen er godt i gang i kommunerne. Mange af de centrale rammeforhold er ved at være på plads, og det er nu især lokalt på skolerne at arbejdspresset er højt i forhold til at blive klar til næste skoleår. Der opleves i den forbindelse et højt pres på skoleledelserne med hensyn til arbejdsmængde, nye opgaver, nye konflikter og større resultatkrav.

I forhold til medarbejderne generelt er det indtrykket, at der bliver taget godt imod de pædagogiske elementer i reformen, men at der er stor bekymring for og usikkerhed omkring den fremtidige hverdagsorganisering, arbejdsopgavernes fordeling og de gensidige forventninger mellem ledelse, lærere og pædagoger. Der forestår derfor en flerårig og massiv opgave med at understøtte en succesfuld implementering af reformen, hvor stabilitet, klare retningslinjer og opbakning til de lokale processer bliver afgørende.

Effekten vil først ses om nogle år
BKF bemærker, at effekten af de mange nye pædagogiske og organisatoriske tiltag først vil kunne ses om nogle år, og at produktivitet og læringsresultater kan blive påvirket negativt i det kommende år pga. manglende overblik, usikkerhed og den nødvendige fokusering på at få hverdagen til at fungerer under nye betingelser.

Generelt har BKF en god ”mavefornemmelse” af situationen i forhold til implementeringen af reformen. Vi opfordrer alle parter til at tale reform og folkeskolen, hver gang der er en mulighed for det, samt at have fokus på opbakning til de lokale udviklings- organisations- og lærerprocesser, for reformen er ikke fuldt færdig implementeret fra august. Det er først fra august vi begynder at vide, hvad vi ikke ved i dag, og hvor vi skal være særligt opmærksomme. Der skal være plads til at vi gør os erfaringer, som vi efterfølgende kan anvende til at justere praksis og blive endnu klogere og dygtigere af.

Venlig hilsen
Eik Møller og Flemming Olsen, Børne- og Kulturchefforeningen