Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2011

Kommentarer til Formandskabets beretning

Børne- og Kulturchefforeningen har med interesse læst Skolerådets Formandskabs beretning om en evaluering og kvalitetsudvikling af Folkeskolen 2011.

BKF finder beskrivelsen af den danske folkeskoles resultater nuanceret. I de offentlige medier har debatten i det forløbne år i for stor udstrækning været ensidigt fokuserende på folkeskolens mindre gode og dårlige præstationer og dermed været unuanceret.

Det er tilfredsstillende at læse:

  • at de danske elevers forståelse af samfundsforhold og demokrati er blandt de bedste i verden
  • at en international sammenligning af læsefærdigheder for elever i 4. klasse viser tydelig fremgang
  • at anden generations indvandrere klarer sig bedre end tidligere

BKF er samtidig enig i, at det ikke er tilfredsstillende:

  • at der ikke er en positiv udvikling i de 15 åriges faglige færdigheder
  • at en fjerdedel af eleverne mangler basale læse- , matematik- og naturfagskompetencer, når de forlader folkeskolen

Det skal vi gøre noget ved, og her må alle parter med ansvar for folkeskolen hver yde sit i et bredt forankret partnerskab om udviklingen af den danske folkeskole.

For en målrettet indsats viser, at vi kan skabe en positiv ændring. På læseområdet er der klar dokumentation for at den målrettede indsats i indskolingen har flyttet elevernes læsefærdigheder, så elever i dag på 3. klassetrin læser ,som elever tidligere gjorde det i 4. klasse. Progressionen i udviklingen er desværre ikke fortsat, og det skal vi gøre noget ved de kommende år. DLF har taget initiativ til et partnerskab om læseløft på mellemtrinnet gennem fokus på faglig læsning og skriftlig fremstilling. Dette bakkes bredt op af folkeskolens aktører herunder BKF, idet vi tror på, at denne målrettede indsats vil flytte resultaterne af elevernes læsefærdigheder i de næste Pisa-undersøgelser.

BKF er meget tilfreds med, at formandskabet i kapitel 2 understreger, at udviklingen af elevernes faglige resultater, deres alsidige udvikling og deres trivsel hænger uløseligt sammen og er en helt afgørende forudsætning for at nå 95% målsætningen.

BKF ser gerne, at folkeskolens resultater måles på 95% målsætningen gennem uddannelsesparathedsvurderinger.

I relation hertil vil BKF gerne invitere skolernes parter til partnerskab, hvor netop viden om sammenhæng mellem trivsel, alsidig og faglig udvikling kvalificeres.

I denne forbindelse er en analyse af delresultater i skoleforløbet central. BKF kvitterer i denne forbindelse for den nuancering af et bud på en reform af Fælles Mål, som beretningen lægger op til.

Den nuværende beskrivelse af Fælles Mål er alt for omfattende. Derfor støtter BKF forslaget om at forenkle Fælles Mål blandt andet ved at skabe en differentiering i basislæringsmål (der skal opfyldes af alle), i almene læringsmål (der skal opfyldes af omkring halvdelen af elevgruppen) og så i individuelle læringsmål.

Vi er nødt til helt afgørende at accelerer udviklingen af undervisningsdifferentiering, og her kan en differentiering i de fælles mål være en god støtte.

Samtidig er det afgørende, at de fælles mål både rummer elevernes faglige udvikling samt elevernes alsidige udvikling som foreslået i beretningen.

Ligeledes må de vejledende læseplaner støtte de differentierede målsætninger.

Formandskabets forslag til en reform af de eksisterende afgangsprøver vil efter BKF’s opfattelse støtte en målrettet indsats i forhold til at gøre eleverne uddannelsesparate.

BKF støtter, at trinmålene evalueres ved basisprøver og ved en afsluttende projektopgave. Ligeledes støtter BKF , at slutevalueringen vedr. basismål foretages før uddannelsesparathedsvurderingen i januar måned. Herefter kan tiden anvendes til de forestående projektopgaver.

Her vil det imidlertid efter BKF’s mening være afgørende, at alle tre fagblokke er repræsenteret.

De praktisk- musiske fag bør tillægges samme betydning som de humanistiske og naturfaglige fag.

BKF foreslår, at de nationale test gradvis udvikles, så disse tester basismålene, og den adaptive metode udvikles, så undervisning i langt højere grad kan ske adaptivt med udnyttelse af IT. Dette bør være et nationalt tiltag, da det vil være en alt for stor opgave for de enkelte kommuner.

Ventetidsgaranti til elever med behov for støtte

BKF er bekymret for formandskabets forslag om en ventetidsgaranti, sådan som den er formuleret:

“Der må maksimalt gå en måned, fra en skole identificerer, at en elev er i vanskeligheder, til der er iværksat henholdsvis en udredning i PPR, en socialfaglige indsats fra det sociale område, eller en måned fra, der er sket en visitation til specialpædagogisk bistand, til den er iværksat”.

BKF er bekymret for, at en garanti vil flytte fokus fra det målrettede arbejde, der sker i disse år med inklusion.

BKF er enig i, at der ikke må spildes en eneste dag i elevens skoleforløb, men den målrettede indsats må om overhovedet muligt ske vha. undervisningsdifferentiering, dialog mellem elever og forældre og lærere.

Denne indsats skal bæres af stærke værdier og ikke af garantier.

BKF er enig i behovet for en tæt kobling mellem socialrådgivere og skolerne, herunder at den nødvendige viden om Barnets Reform er til stede. Vi tror, at det nedsatte ekspertudvalg vil komme med en række relevante bud herpå i løbet af 2011.

Afslutningsvis vil BKF gerne takke for en gennemarbejdet beretning.

BKF ser frem til en dialog om en realisering af temaerne om læseudvikling, elevernes alsidige udvikling, udvikling af evaluerings- og prøveformer, adaptive undervisningssystemer samt om inklusion og ungdomsskolens heltidsundervisnings bidrag hertil.

Alle temaer baseret på et stærkt værdigrundlag for den danske folkeskole,frem for detailregulering.

Flemming Olsen Formand for BKF