Download printvenlig version

”Regeringens udspil til ny læreruddannelse imødekommer langt hen ad vejen BKF’s ønsker til ny læreruddannelse,” udtaler Flemming Olsen Formand for landets skolechefer i Børne- og Kulturchefforeningen

Vi er meget tilfredse med at de studerende fremover får tre linjefag med højt fagligt niveau. Herved kan skolerne i højere grad tilrettelægge arbejdsfordelingen sådan, at eleverne undervises af linjefagsuddannede lærere i alle fag. Dette vil højne den faglige kvalitet.

Flemming Olsen pointerer dog: ”Det vigtigt for BKF at pege på behovet for, at der i det endelige lovgivningsarbejde tages højde for nødvendigheden af, at de studerende får stærke digitale kompetencer så fremtidens lærere vil kunne udnytte de nye digitale muligheder bl.a. til at skabe reel undervisningsdifferentiering”

Vi er endvidere meget tilfredse med, at alle lærere fremover i uddannelsen får specialpædagogiske kvalifikationer, samt styrkede pædagogiske kompetencer.

Det er en vigtig forudsætning for at vi kan lykkes med inklusionsopgaven.

Spørgsmål kan rettes til: Formand Flemming Olsen, tlf. 30 51 9897
Formand for foreningens skolenetværk, Eik Møller 23 45 77 30
Sekretariatet: Anne Sofie Rasmussen 44 52 55 26