Børne- og Kulturchefforeningen Region Hovedstaden bestyrelsesmøde fredag den 20. april 2018 12.00 – 14.00

Referat:

  1. Godkendelse af dagsorden, Dagsordenen blev godkendt.
  2. Orientering fra formanden og bestyrelsesmedlemmer/Nyt fra netværkene
    Dagtilbudsnetværket fortalte om den positive respons på 12:12 seminariet, og der var enighed om at gøre det igen sidst på året. Kort runde bordet rundt om kommunernes arbejde med/tanker om den nye ramme for den pædagogiske læreplan og hvordan vi hver især arbejder med den kommende lov. Dorte (Rudersdal) har udarbejdet en manual for arbejdsopgaver i forbindelse med ikrafttræden af ny dagtilbudslov. Omdrejningspunktet for de kommende møder vil være dagtilbudsreformen.

    Kulturnetværket har fået etableret en bestyrelse, hvilket er meget positivt. Netværket mødes igen den 4. maj til et biblioteksmøde om fremtidens bibliotek. Netværket er fleksibelt ift samarbejde med kommunerne på grænsen til region Hovedstaden, med bl.a. Roskilde og Køge, hvilket fungerer fint. Langt de fleste kommuner i netværket er meget aktive, hvilket rykker. På landsplan har vi temasat musikskolernes fremtid og en bevægelse henimod en bredere kulturforankring – det bliver et spændende arbejde.

    Skolenetværket drøftede oplæggene fra fællesmødet, og har fået gode faglige drøftelser ud af det. Gorm (Frederiksberg) orienterede om de nationale problematikker indenfor området.
    Netværket drøftede også det kommende møde med KL og hvilket indhold, som dette møde skal have, bl.a. indsatser og arbejdet med de kognitivt kompetente børn, og dataudfordringer på skoleområdet. Kombit inviteres til septembermødet for at drøfte status på AULA og specielt strategiske overvejelser ift forældrekommunikationen. Skolenetværket vil også gerne på et 12:12 seminar indenfor en overskuelig fremtid. Camilla Ottsen er fratrådt sin stilling i København. Henriette Kragh (Albertslund) overtager Anjas post som formand for skolenetværket, og indtræder dermed i bestyrelsen for repræsentanten for skolenetværket.

    Direktørnetværket drøftede den forberedende grunduddannelse (FGU) på sit møde.

  3. Opsamling på generalforsamling og fællesmøde den 9. marts 2018,
    De nye vedtægter er opdateret og lagt på hjemmesiden.
  4. Nye medlemmer til bestyrelsen i BKF Hovedstaden
    Nye medlemmer til bestyrelsen efter Lina Thiedens og Anja Ougaards udtræden.
    Henriette Kragh fra Albertslund indtræder i stedet for Anja.
    På direktørområdet blev bestyrelsen enige om at invitere Lisbeth Lentz fra Ishøj med ind i bestyrelsen.

    Bestyrelsen valgte at omkonstituere sig og aftalte at Thomas indtager formandsposten for direktørnetværket, og dermed bliver den nye næstformand i regionsbestyrelsen. Bestyrelsen vil spørge om Lisbet om hun vil være kasserer, og det aftaltes at Dennis fremadrettet bliver den nye sekretær.

  5. Planlægning af fællesmøde den 28. september 2018
    Forskellige temaer blev vendt, herunder AULA og nogle af de strategiske overvejelser ift kommunikationen af og med fx forældre og foreninger mm. Et andet tema er anvendelse af data, bl.a. dataetik og kobling, tidlig opsporing og effektiviseringspotentialer i forbindelse med øget brug af data.

    Bestyrelsen besluttede sig for at temaet på fællesmødet bliver:
    Strategisk anvendelse af data,
    Gladsaxe Kommune laver et kort oplæg koblet med en diskussion af etiske dilemmaer ved en facilitator, fx Mikkel fra KL 7, alternativt en konsulent fra dare disrupt. Input fra bestyrelsen og netværkene ift interessante og dilemmafyldte spørgsmål ønskes, og derfor tages emnet kort op på alle de kommende netværksmøder i foreningen.

  6. Besøg af Jan Henriksen, formand for BKF
    Jan Henriksen deltager ved det kommende bestyrelsesmøde i BKF Hovedstaden den 22. juni 2018. Emner og indhold til mødet drøftes.

    Bestyrelsen blev enige om bl.a. at vende Ledelseskommissionens rapport (hvis den er udkommet på dette tidspunkt), dataetiske overvejelser jvf temaet for fællesmødet i september, KLs rolle og funktion, som ikke er så fremtrædende pt, og endelig et ønske om at drøftet om hvorvidt kulturdelen fylder for lidt i BKF nationalt.

  7. EVT.
    Professionshøjskolen København har kontaktet BKF og Socialchefforeningen, da de to foreninger i fællesskab skal indstille et bestyrelsesmedlem til den nye fusionerede (UCC/Metropol) Professionshøjskole København. Henning Bach Christensen har været i dialog med Socialchefforeningen (Kredsformand for Region Hovedstaden, Helle Hagemann Olsen), og der er enighed om, at BKF ved Henning Bach Christensen indtræder som repræsentant for de to foreninger herunder at eventuelle dagsordenspunkter, der vedrører Socialforeningens interessefelt koordineres med Socialforeningen.

 

Venlig hilsen
Thomas Berlin Hovmand, 23. april 2018