Bestyrelsesmøde fredag 12. juni 2015 kl. 13.00, Hotel Scandic, Udgårdsvej 2, 8600 Silkeborg.

Afbud: Hans Henrik Gaardsøe


Referat

1. Bemærkninger til dagsorden og referat

Referat: Ingen bemærkninger.

2. Evaluering af dagens medlemsmøde

Referat: Dagens deltagere i medlemsmødet roste programmet for at være relevant og med mange, men korte indlæg. Idéen med at lade vore egne medlemmer stå for oplæg var en god måde, at komme tæt på lokale overvejelser, som f.eks. med ”Ledelse af strukturprocesser”.

Et godt medlemsmøde.

Vi bliver nødt til at præcisere ved tilmelding til vore medlemsmøder, at man skal fravælge frokost, hvis man kører umiddelbart efter programmets afslutning. Der er for mange frokoster, der ikke bliver spist.

3. Medlemsmøde/ fællesmøde med Socialchefforeningen 4. september 2015

Tema: Sundhed. (Tovholder: Hans Henrik)

Referat: Freddie har indgået endelig aftale med formanden for Socialchefforeningen Erik Kaastrup-Hansen, vedr. fællesmødet 4. september 2015. Vi er enige om program indhold og Hans Henrik Gaardsøe arbejder videre med dette.

 

4. Drøftelse af BKF-Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen har en udfordring, idet bestyrelsessuppleant Marit Aasland er fratrådt sin stilling og ikke er aktivt medlem i BKF. Bestyrelsesmedlem Erik Østerby er fortsat aktivt medlem, men fratræder formelt sin stilling 1. november 2015.

Referat: Bestyrelsen tager de vakante bestyrelsesposter ad notam og de 4 resterende medlemmer udgør bestyrelsen indtil nyt valg i marts 2016.

5. Deltagelse i formandsmøder m.v.

Referat: Pia og Hans Henrik deltog i mødet i Odense 29. maj 2015. På grund af udskrivelse af valg blev mødet noget ”amputeret” da flere oplægsholdere meldte afbud.

Program for årsmøde blev drøftet – og der var netværksmøde efterfølgende.

6. næste møde

Referat: Næste møde bliver 4. september 2015 efter Medlemsmødet. Skulle der være behov for at mødes inden indkalder Freddie.

7. Eventuelt

Referat: God sommerferie til alle i bestyrelsen.