Skolenetværket har det forløbne år udarbejdet et holdningsnotat over foreningens overordnede holdninger til udviklingen af den danske folkeskole. Holdningerne i dette notat har været grundlag for foreningens arbejde i partnerskab om folkeskolen samt vores drøftelser med Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med arbejde omrking den nye Folkeskolereform.
Børne- og Kultruchefforeningens holndningsnotat om folkeskolen
Folkeskolens rolle i udviklingen af det danske samfund kan formentlig ikke overvurderes. Folkeskolen har om nogen taget ansvar for, at det danske samfund i dag vurderes, som et af de mest lige, retfærdige og bedst uddannede i verden.
I folkeskolen mødes børn og unge fra alle dele af samfundet, og gennem 10 år dannes og uddannes de til at blive kompetente samfundsborgere, der påtager sig et ansvar for videreudviklingen af samfundet.
Men det kommer ikke af sig selv. En række nationale og internationale undersøgelser har gennem de sidste 10 år vist, at der er for mange unge, der forlader folkeskolen uden de nødvendige faglige færdigheder og kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er ikke tilfredsstillende, og derfor er folkeskolen under pres.
Der er således behov for at folkeskolens uomtvistelige samfundsmæssige betydning revitaliseres, så politikere, borgere og professionelle fortsat kan have tillid til, at folkeskolen er værd at støtte og investere i, i mange år fremover.
Her står BKF som en helt centrale aktør. Vi har, som chefer, et ganske særligt ansvar for, både at stille krav om bedre præstationer, men også at arbejde for at sikre, at de lokale folkeskoler har de bedst mulige forudsætninger for at levere bedre præstationer for alle børn.
Derfor har BKFs bestyrelse udarbejdet dette holdningsnotat, der stiller skarpt på 5 helt centrale temaer i forhold til folkeskolens rolle og fremtidige betydning for det danske samfund.
Det handler om:
- Folkeskolen er fællesskabets skole – inklusion er en kerneopgave
- Bedre faglige præstationer – alle skal lære mere
- Ledelse i og af folkeskolen – fokus på effekt- og resultatmål, ikke hvilken organisering, der er ”bedst”
- Digitalisering – ikke et mål i sig selv, men en vigtig vej til mere og bedre læring
- Lærernes kompetencer – fordi den kompetente og engagerede lærer gør forskellen
Temaerne behandles kort i de følgende afsnit.
Folkeskolen er fællesskabets skole
I en stadigt mere individfokuseret tid er det centralt, at folkeskolen fastholder rollen som fællesskabets skole, hvor børn og unge lærer at tage ansvar for og bidrage til fællesskabet. Det er afgørende, at børn og unge lærer at være aktører i og bidrage til dette fællesskabs forskellighed og mangfoldighed. Det er væsentlige kompetencer i forhold til at være et kompetent og livsdueligt menneske – der kan fungerer godt i et demokratisk samfund.
BKF mener, at fællesskabets skole er en inkluderende skole, hvor tilstedeværelse, reel deltagelse og læring er afgørende elementer. Fællesskabets skole er ikke kun centreret om folkeskolen, men er også fokuseret på overgangen fra dagtilbud og til ungdomsuddannelser.
Alle børn i folkeskolen skal ikke alene sikres mest mulig læring – de skal også sikres ligeværdig, reel tilstedeværelse og deltagelse i folkeskolen. Børnene danner deres identitet og deres relationsforståelse, når de er sammen med andre børn og voksne. Derfor er det afgørende, at børnene i videst muligt omfang inkluderes i almenmiljøet.
Det kræver udvikling af læringsmiljøer, der sikrer børnene de bedste muligheder for at deltage. Det kræver omlægning af anvendelsen af specialviden og brug af ressourcepersoner – det BKF kalder nyspecialisering.
For at inklusionen – og dermed fællesskabet skole – skal lykkes, må der stilles krav og forventninger til relevante parter – både professionelle og forældre. De professionelle skal påtage sig det formelle ansvar i samspillet med børn/unge/forældre og andre aktører. Forældrene skal tage ansvar for det fællesskab af børn og unge, som deres barn er en del af, og indgå i et forpligtende samarbejde.
Folkeskolen er ligeledes nødt til at tage et stort ansvar for barnet/den unges overgange fra og til andre institutionsformer, heri ligger også værdifuld inklusion. BKF er af den opfattelse, at alle skoler skal have et samarbejde med ungdomsuddannelserne. Det både om den konkrete opgave om overgange, men også om ledelse af denne opgave.
Bedre faglige præstationer
Danmarks fremtid afhænger af, at kommende generationer af børn og unge får den rigtige viden og de rigtige kompetencer gennem deres tid i folkeskolen. Her er der stadig et stykke vej, til vi når den nationale målsætning om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
Folkeskolen skaber gode resultater for den brede midtergruppe, men vi skal blive meget bedre til at skabe gode resultater for alle børn. Vi skal blive meget bedre til at skabe chancelighed, og bryde den negative sociale arv i folkeskolen, og derved mindske læringsgabet mellem de højt præsterende, midtergruppen og de lavest præsterende.
I den sammenhæng koger BKF sine synspunkter ned til ”alle børn skal lære mere”. Tænker man efter, så rummer dette synspunkt alle de nødvendige dimensioner af folkeskolens kerneopgave – uanset hvor børnene er fagligt og socialt, så kan og skal alle lære mere, men ikke nødvendigvis det samme på samme tid.
BKF mener, at bedre resultater i folkeskolen skabes gennem:
- Højtkvalificeret, differentieret undervisning så alle elever får de rette udfordringer og optimale læringsbetingelser
- Et stærkere fokus på anvendelsesorienteret undervisning – det sker bl.a. ved at styrke folkeskolens samarbejde med det omgivende samfund (ungdomsuddannelser, erhvervsliv, kulturinstitutioner), så børn og unge oplever undervisningen som relevant og meningsfuld i en større kontekst
- At folkeskolen stiller relevante krav, sætter relevante mål og har høje forventninger til alle børn. Ingen børn – heller ikke de svageste – bliver bedre af, at der ikke stilles krav og opstilles mål
- At udvikle forældresamarbejdet, så det handler om gensidig feedback på krav, mål og forventninger.
Ledelse i og af folkeskolen
Skolelederne delegeres i dag stort ansvar. Samtidig arbejdes der rundt omkring i kommunerne med forskellige modeller, hvor også det økonomiske ansvar delegeres i meget vidt omfang.
Det er BKF’s holdning, at denne udvikling er rigtig og ønskværdig. Med et stort ledelsesansvar skal der også gives et stort ledelsesrum. Uden det fornødne ledelsesrum kan skolelederen ikke udvikle og etablere de nødvendige lokale pædagogiske og personalemæssige løsninger som folkeskolens hverdag fordrer.
Samtidig med at vi delegerer flere og komplekse opgaver opstår der behov for en stadig mere synlig og tydelig central styring. Den fremtidige styring bør hæftes op på et centralt element – få tydelige mål og klare forventninger til effekt af lokale indsatser. Der skal sikres en enkel og transparent sammenhæng mellem mål, økonomi (herunder incitamenter) og effekt.
BKF mener, at der for ofte er fokus på procesmål. Det bør i stedet være et helt centralt styringsredskab at fokusere på hvad den enkelte skole præsterer og hvad progressionen er. BKF mener, at der er stort potentiale i at den enkelte skoles resultater anvendes som grundlag for både konkret og generel skoleudvikling, og i at koble skolens præstationer og progression sammen med egentlige lederevalueringer.
I forhold til efteruddannelse og kompetenceudvikling er det BKFs opfattelse, at der bør ses mere på en tæt sammenhæng mellem skolelederens kompetenceudvikling og kommunens og skolens strategiske udviklingsområder. De mange diplomuddannelser (og nu også Masteruddannelser) har ifølge flere undersøgelser medført, at skolelederne oplever de er blevet dygtigere, mens andre undersøgelser peger på, at det er ganske vanskeligt at se en kobling til skolernes præstationer. Dette paradoks skal den fremtidige kompetenceudvikling i langt højere grad håndtere.
Det er BKFs opfattelse, at skolelederne skal sigte efter at have mest mulig tid til at involvere sig i udviklingen af skolen som pædagogisk organisation, og af dennes pædagogiske praksis.
Digitalisering
Helt overordnet er det BKFs holdning, at kommunerne og skolerne skal gribe mulighederne, uanset de udfordringer digitaliseringen giver.
Digitalisering i en læringskontekst har de seneste år været kædet sammen med mængden af hardware pr. elev eller klasse – et goldt mål, der intet fortæller om effekten af udstyret. BKF mener, at de fremtidige digitaliseringsstrategier bør sætte fokus på de læringsprocesser som digitale læremidler kan fremme og forstærke – altså stort fokus på udviklingen af digital didaktik.
Digital didaktik fokuserer på de læringsprocesser skolerne gerne vil opnå, og fokuserer derfor på andet end på mængden af ny hardware.
Det er BKF’s klare holdning, at fokus i den fremtidig digitale satsning skal være på, hvor vi kan dokumentere, at digitale læremidler understøtter mere og bedre læring. Det er der voldsomt behov for at få mere viden om.
BKF opfordrer derfor til, at der iværksættes stor-skala forsøg, hvor hele skoler eller skolevæsner afprøver forskellige veje til at opnå mest effekt på børns læring vha. digitaliserede læreprocesser – naturligvis med forskning tæt knyttet på praksis.
Forsøgene og forskningen skal ligeledes fokusere på, hvordan læreren bedst kan håndtere kontroltabet i forhold til ikke at være IT-ekspert. Hvilken rolle tager læreren på sig, således at der er fokus på læring, og ikke hvem der ved mest om det tekniske?
Udgangspunktet for digitaliseringsprocesserne er, at kommunerne aldrig kan vinde hardware og gadget-kapløbet. I stedet skal der satses på hvor og hvordan digitale læremidler i hensigtsmæssigt indrettede læringsrum giver mest effekt på elevernes læring og fleksibiliteten i hvor og hvordan læring foregår bedst.
Lærernes kompetencer
Lærerens kompetencer og engagement er helt central i forhold til udviklingen af elevernes kompetencer og præstationer. De danske lærere er generelt meget kompetente, men udfordres ikke desto mindre på en række områder.
Der skal satses på kompetenceudvikling, der er praksisnær og hvor viden og forskning kobles ind i den daglige undervisning, så lærerne får anvendt viden ind i deres undervisning. Der skal ’fyldes’ viden på, som omsættes i egen undervisning og som der følges op på løbende. Målet er en reflekterende praktiker, som konstant evaluerer og udvikler egen og kollegers praksis.
BKF finder, at der bør satses langt mere på lokale praksisnære kompetenceudviklingsforløb, hvor teamet (klasse, årgang, afdeling) er omdrejningspunktet. Hermed sikres forankring i hverdagen og løbende dialog og feedback.
BKF mener, at kompetenceudviklingen skal centreres om tre hovedgreb:
- Uddannelse af faglige ressourcepersoner – spydspidser – tæt på praksis, således at den nødvendige støtte i videst mulige omfang er til stede i hverdagen
- Fokus på konkret supervision af lærerne og udvikling af redskaber og procedurer for løbende teamdrøftelser af undervisningens kvalitet og effekten af de forskellige indsatser.
- Forskning ind i skolen, således at aktiviteterne i skolen er baseret på det bedst mulige vidensgrundlag. Derfor skal forskning være til rådighed og anvendes med effekt-fokus for øje
Det er derfor centralt, at såvel læreruddannelsen som de kommunale kompetenceudviklingstiltag har skarp fokus på nedenstående områder.
- Inklusion og klasseledelse
- Didaktik
- Effekt-fokus og evaluering
- IT
- Forskning ud på skolerne