Høringssvar Dagtilbudsloven

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) har den 21. september 2017 modtaget udkast til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg til forældre m.v.) med høringsfrist den 22. oktober 2017.

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) skal indledningsvis takke for muligheden for at kunne afgive høringssvar til ændringen af dagtilbudsloven.

Generelle bemærkninger
BKF finder det fremsendte lovforslag positivt. BKF deler Børne- og Socialministeriets ambition om at styrke kvaliteten i dagtilbud på alle niveauer.
BKF er af den overbevisning, at med afsæt i kerneopgaven, giver lovudkastet en tydelig ramme, at arbejde ud fra. Herunder et tydeligt afsæt for kommunalbestyrelsens, ledernes og forældrebestyrelsernes roller og ansvar.

BKF vil gerne anerkende den proces der har været omkring udarbejdelse af Masteren til de nye styrkede pædagogiske læreplaner. Vi er af den overbevisning, at denne proces bl.a. har være medvirkende til, at alle væsentlige aktører på dagtilbudsområdet bakker op og understøtter en ny styrket pædagogisk læreplan, som fremover vil udgøre det pædagogiske fundament inden for dagtilbudsområdet.

BKF er meget begejstret for, at læringsmiljøbegrebet og legen tydelig fremgår som fundamental i tilgangen til børns læreprocesser. Men samtidig vækker det undring, at der også skal arbejdes eksplicit med ’børnemiljøets fysiske, psykiske og æstetiske dimension, når man har en så tydelig definition af begrebet ’læringsmiljø’ samt en tydelighed omkring involvering af børns stemme m.v.
BKF mener, det er en styrke, at det ekspliciteres, at der arbejdes med sammenhænge både horisontalt og vertikalt. I den forbindelse, at der kommunalt fastsættes principper herfor. Desuden er det en styrke, at det er beskrevet, at der skal arbejdes med temaerne i børnehaveklassen og læreplanstemaerne i førskole.
Børne- og Socialministeriet lægger op til meget markante ændringer i forhold til den nuværende lovgivning. Det er derfor væsentligt at pointere, at alle ændringer i forhold til den pædagogiske opgave ikke kan være fuldt implementeret pr. 1. juli 2018. Der vil blive igangsat en proces, som vil være i gang i en del år fremover.

 BKF har valgt at give tilbagemelding til udkastet i forhold til følgende temaer:

  • Ændring af formål for dagtilbudsområdet
  • De styrkede pædagogiske læreplaner
  • Fælles centrale mål for alle dagtilbud, herunder Kommunalbestyrelsens mulighed for at kunne sikre et fælles dagtilbudsområde
  • Udvidet ledelsesansvar for opgaveløsningen
  • Forældrebestyrelser
  • Forældreinvolvering
  • Forhold vedrørende privatinstitutioner
  • Forhold vedrørende private pasningsordninger
  • Kombinationstilbud og deltidspladser
  • Optagelse og ventelisteforhold
  • Ændring af folkeskolelov og dagtilbudslov for så vidt angår fritidshjem
  • Pædagogisk tilsyn
  • De administrative opgaver for kommunen – herunder kommende informationsportal
  • De økonomiske forhold
     

Ændring af formål for dagtilbudsområdet
BKF er enig i ændringen og tilføjelsen til lovens § 7 stk. 1 og stk. 2, som ligger helt i tråd med Master for de styrkede pædagogiske læreplaner. BKF mener, at det er en styrke, at dannelsesbegrebet indgår i formåls paragraffen.

De styrkede pædagogiske læreplaner
I beskrivelsen af de kommende centrale pædagogiske læreplansmål er der taget udgangspunkt i Masterens grundlag i forhold til læringsmiljøer, børnesyn, læringsforståelse og etablering af evalueringskultur. BKF kan tilslutte sig grundlaget.

BKF mener det er en styrke, at lovforslaget lægger sig tæt op af Masteren for den styrkede læreplan, som fremover udgør fundamentet i dagtilbuddene.
BKF mener ligeledes, det er en styrke, at det ekspliciteres, at der arbejdes med sammenhænge både horisontalt og vertikalt. I den forbindelse, at der kommunalt fastsættes principper herfor. Desuden er det en styrke, at det er beskrevet, at der skal arbejdes med temaerne i børnehaveklassen og læreplanstemaerne i førskole.
Frem til 1. juli 2018 vil kommunerne kunne igangsætte opkvalificering af ledelse og personale, arbejdet med at ændre den pædagogiske læreplan, ændring af pædagogisk tilsyn mv.  Herefter vil der restere en kommende stor opgave med kulturforandring, ændret tilrettelæggelse af hele dagen som et pædagogisk læringsmiljø; etablering af en løbende evalueringskultur, omlægning af det pædagogiske tilsyn osv.

Processen kan med erfaringerne fra ændringerne i folkeskoleloven in mente forventes at tage mellem tre og fem år, før lovændringerne er fuldt implementerede.

Fælles centrale mål for alle dagtilbud, herunder Kommunalbestyrelsens mulighed for at kunne sikre et fælles dagtilbudsområde
Det fremgår af det fremsendte materiale, at de 12 centrale mål vil blive fastlagt i en senere bekendtgørelse. BKF forventer at blive inddraget i udkastet til de 12 mål, inden bekendtgørelsen udsendes til kommunerne.

Det fremgår, at ”det ikke er hensigten, at staten og kommunerne som udgangspunkt skal pålægge dagtilbuddene tiltag som supplerende læreplaner, mål eller koncepter, der ikke er i tråd med eller rækker ud over den pædagogiske læreplan, som dagtilbuddene lokalt udarbejder etc.”.
Såfremt dette udgangspunkt fastholdes, vil kommunerne som ansvarlig myndighed ikke længere kunne skabe sammenhæng i den kommunale indsats, ved eksempelvis fælles sundhedspolitiske mål eller ved mål, der særligt skal kendetegne kommunens samlede virksomhed.

I en række kommuner er der endvidere vedtaget fælles børn- og unge politik og/ eller fælles mål for overgangen fra dagtilbud til skole. Disse mål vil med forslaget ikke længere være gældende, hvilket virker stærkt uhensigtsmæssigt, da disse i dag sikrer sammenhæng mellem dagtilbud og skole.

Derudover fremstår det pt. lidt uklart, om en kommunalbestyrelse vil have mulighed for at vedtage, at der skal anvendes samme dokumentationsmateriale i alle daginstitutioner i kommunen. Det ene sted står der, at der ”ikke skal indføres yderligere dokumentationskrav, registreringer og procedurer mv., som ikke er meningsfulde og i tråd med den pædagogiske læreplan. Det andet sted står der, at ”det er op til den enkelte leder at beslutte, hvilken pædagogisk dokumentation der ønskes anvendt og hvordan”.

BKF er enig i intentionen om at begrænse antallet af koncepter, dokumentationskrav m.v., men kan ikke støtte, at den enkelte kommune ikke længere kan vedtage fælles dokumentations- og kvalitetskrav i forhold til dagtilbudsområdet. En meningsfuld tilsyns- og kvalitetsudviklingsproces kræver, at kommunen kan vedtage fælles rammer og krav. ”

Som eksempel på et fælles materiale, som mange kommuner anvender til at understøtte børnenes læring kan nævnes anvendelse af fælles sprogvurderingsmateriale. I mange kommuner anvendes i dag samme materiale til vurdering af de treårige, de fem årige og i børnehaveklassen, således at det er muligt at overlevere relevant dokumentation fra mange daginstitutioner til én skole.
Endvidere anvender mange kommuner fælles dokumentationsmateriale som grundlag for, at institutionerne kan vurdere egen pædagogisk praksis, samt hvor enkeltbørn skal støttes af forældre og ansatte for at sikre en fortsat læring, trivsel og udvikling. Resultaterne anvendes endvidere til refleksion og evaluering af institutionerne i forhold til egen indsats og til at fastlægge fremtidige fælles kommunale indsatser. Det er afgørende for den samlede kommunale indsats og udvikling, at dette kan fortsætte.

 

Udvidet ledelsesansvar for opgaveløsningen
Med ændringen lægges der op til en udvidelse af lederens ansvar for den pædagogiske kvalitet, herunder den løbende evaluering.
BKF er enig i, at det er et ledelsesansvar at sikre den pædagogiske kvalitet i institutionen i forhold til etablering af læringsmiljøer hele dagen; løbende dokumentation og refleksion af den pædagogiske indsats og udvikling af den pædagogiske praksis til gavn for alle børns læring og trivsel.
For at kunne opfylde de nye ledelseskrav anbefaler BKF, at der i regi af DIL/DOL udbydes en særligt tonet diplomuddannelse i ledelse målrettet dagtilbudsområdet parallelt med den, som pt. er under udarbejdelse vedr. skolelederne. BKF vil igen pointere, at det er centralt at væsentlige dele af denne uddannelse er ensartet på tværs af de forskellige diplomuddannelser i ledelse for forskellige typer af offentlige ledere. BKF anbefaler endvidere, at udbyderne af masteruddannelser i ledelse gøres opmærksom på behovet for lederuddannelse for ledere af store daginstitutioner.
Forældrebestyrelser

I forhold til sammensætning af forældrebestyrelser i område- eller klyngestrukturer har BKF ingen kommentarer til forslaget.
Det fremgår af lovforslaget, at minimumkompetencen for forældrebestyrelser udvides til også at omfatte inddragelse i arbejdet med den pædagogiske læreplan ved at deltage aktivt i drøftelsen af processen, herunder inddragelse af lokale ressourcer i lokalsamfundet samt daginstitutionens arbejde med at skabe gode og sammenhængende overgange for børn fra hjem til dagtilbud og mellem dagtilbud og skole.
BKF kan anbefale ændringerne, såfremt det fremstår klart, at det er ledelsens og personalets ansvar at sikre den konkrete udarbejdelse, evaluering og opfølgning, samt at ledelsens ansvar for at arbejdet udføres og følges op står uantastet.
BKF ser positivt på forslaget om at kunne etablere fælles forældrebestyrelser for dagpleje og dagtilbud. BKF anbefaler dog, at kommuner, hvor dagplejen er lagt helt eller delvist ind i en områdestruktur med vikarordning i daginstitutionerne, selv afgør, om der skal etableres fælles forældrebestyrelse, således at det ikke er de enkelte forældrebestyrelse, der afgør, om en sammenlægning kan finde sted.

 

Forældreinvolvering
BKF er enig i den intention, der lægges ind i forhold til det stærkere forældresamarbejde om både det enkelte barns læring og trivsel og understøttelsen af børnegruppens fællesskab. BKF støtter understregningen af det gensidige fælles ansvar for at skabe et godt og udbytterigt samarbejde til gavn for barnet og børnenes fællesskaber. 

Forhold vedrørende privatinstitutioner
BKF støtter forslaget om, at en privat institution senest efter seks måneder skal have tilpasset deres virksomhed til nye kommunale krav. BKF er dog af den opfattelse, at det bør gælde for alle private institutioner, og ikke kun for de private institutioner, der fremover godkendes til etablering. Det nuværende forslag vil give yderligere administrative opgaver for en kommune, idet der skal skelnes mellem nuværende og fremtidigt godkendte private institutioner.
I forhold til muligheden for at tildele ekstra bygningstilskud til private institutioner, skal BKF henlede opmærksomheden på, at der eksisterer private institutioner med lavere bygningsudgifter end det tildelte bygningstilskud. BKF anbefaler derfor, at det også bliver muligt for en kommune at kunne sænke bygningstilskuddet til de faktiske udgifter, hvis der er stor uoverensstemmelse.

 Forhold vedrørende private pasningsordninger
BKF er meget tilfredse med, at der med forslaget lægges op til en tilpasning af pædagogiske krav til en privat pasningsordning eller privat børnepasser.

BKF er endvidere tilfredse med, at det klart skal fremgå, at der er tale om en pasningsordning.
BKF anbefaler, at de nye krav kommer til at omfatte alle former for eksisterende pasningsordninger og passere. Der er ingen saglige begrundelser for, at børn i eksisterende ordninger skal udsættes for dårligere pædagogisk kvalitet end i nye kommende ordninger.

Dertil kommer et betydeligt administrativt arbejde med at adskille de forskellige godkendelsestidspunkter og dermed lovkrav til de enkelte pasningsordninger og passere.

BKF kan ikke tilslutte sig kravet om, at det, inden tilskud bevilges, er et kommunalt ansvar at sikre, at alle forældre, der ønsker at bruge private ordninger, bliver gjort bekendt med forskellen mellem en privat pasning og et kommunalt eller selvejende tilbud og på, hvornår retten til en plads i et kommunalt eller selvejende tilbud indtræder, hvis man opsiger den private pasningsordning. Kommunen bør have en forpligtelse til at lægge oplysninger om de to forhold på den kommunale hjemmeside, men ikke yderligere forpligtelser til individuel vejledning skriftligt eller mundtligt.

BKF konstaterer endvidere, at der også her er tale om en yderligere administrativ opgave, som tilføres kommunerne. 

Kombinationstilbud, deltidspladser og tilskud til pasning af eget barn
BKF har ingen kommentarer til lovforslagets del om at imødekomme forældre med behov for udvidet pasningstilbud denne mulighed. BKF gør dog opmærksom på de økonomiske konsekvenser af to forhold.

Det vil ofte være således, at et ”kombinationsbarn” vil komme senere på dagen, hvor mange af dagens aktiviteter for børnene er i gang. Der ligger derfor en særskilt opgave i at modtage et barn og få det draget ind i børnefællesskabet. Der skal afsættes særlige personaleressourcer til denne opgave.
Derudover vil en kombinationsplads medføre, at kommunen får udgifter til den del af en fuldtidsplads, som ikke kan besættes af andre børn. Der mistes forældrebetaling, og institutionen vil som hovedregel miste kommunal finansiering på 75% af den tid, barnet ikke har en fuldtidsplads. Det ser ikke umiddelbart ud til, at kommunerne kompenseres for denne udgift til en ”tom” deltidsplads.
I forhold til deltidspladser for børn, hvis far eller mor er hjemme grundet barsel, er det afgørende, at kommunen kan fastsætte retningslinjer for disse pladser. BKF gør opmærksom på, at problemstillingen med finansiering af den ”tomme” andel af en fuldtidsplads er tilsvarende som for kombinationstilbud.
BKF har ingen kommentarer til forslaget om at kunne opdele tilskud til pasning af eget barn.

Optagelse og ventelisteforhold
Der beskrives i lovforslaget en ret til som forældre at kunne opskrive sit barn til alle dagtilbud, også selvom de ikke umiddelbart har ledige pladser; en ret til at bibeholde en ventelisteplads, selvom en forælder tager imod en garantiplads og endelig en ret til at blive stående på en venteliste, selvom man har fået en plads.

For BKF er det afgørende, at loven tager stilling til, at der i dag eksisterer digitale løsninger – og der vil komme digitale løsninger, hvor forældre selv kan søge og få en ledig plads. Dette indgår som et led i de forudsætninger, der er for at anvende digitale løsninger for at effektivisere administrative arbejdsgange.
Såfremt lovforslaget skal forstås som et krav om en individuel manuel pladsanvisning med konkret vurdering af hver enkelt forældres ret til en plads – herunder fortrinsret – vil en række kommuner skulle afskaffe deres nuværende fuldt digitale pladsanvisningssystem og overgå til ”gammeldags” pladsanvisning. Dette vil fordyre den administrative opgave betydeligt, idet de gamle pladsanvisninger i disse kommuner er sparet helt eller delvist væk.

Derudover vil krav om at have en decideret venteliste – og ikke en generel mulighed for at kunne søge på alle ledige pladser eller blive adviseret om ledige pladser – betyde, at en række kommuner skal skifte til andet pladsanvisningssystem.
BKF gør opmærksom på, at en række kommuner, såfremt ovenstående er tilfældet, vil få betydelige udgifter til afskaffelse af et nuværende digitalt pladsanvisningssystem, udbud på et nyt system, etablering af en pladsanvisning og nye arbejdsgange i forbindelse hermed. Dette må i så fald medtages ved DUT forhandlingerne.
BKF opfordrer til, at det indskrives, at en kommune kan høre forældre en gang årligt, om de fortsat ønsker at stå på venteliste til et dagtilbud. Hvis dette ikke muliggøres, vil ventelisterne ret hurtigt blive tilsandet og ikke kunne anvendes af forældre til at få viden om, hvilket nummer deres barn reelt står på en venteliste til et konkret tilbud.

Ændring af folkeskolelov og dagtilbudslov for så vidt angår fritidshjem
BKF kan tilslutte sig forslagets intentioner. BKF anbefaler, at der ikke gives mulighed for at delegere kompetencen til skoleleder eller skolebestyrelse til at afgøre, hvilke mål der skal arbejdes efter i SFO’en. Af hensyn til det samarbejde, der skal være mellem dagtilbud og skolens SFO, er det afgørende, at kommunalbestyrelsen træffer en beslutning, der gælder for alle SFO’er.
BKF gør opmærksom på, at kommunerne generelt ikke skelner mellem SFO og skole, men mellem SFO og undervisning. SFO og undervisning udgør tilsammen ”skolen” som begreb.

Pædagogisk tilsyn
Der ligger generelt en betydelig større tilsyns- og godkendelsesopgave end den, der eksisterer i dag. BKF gør opmærksom på, at dette bør kompenseres økonomisk.

De administrative opgaver for kommunen – herunder kommende informationsportal
Der ligger en betydelig ekstra administrativ arbejdsbyrde i udkastet, herunder kravet om fastlæggelse og offentliggørelse – og dermed vedligeholdelse – af:

  • ”Kommunens rammer for dagtilbud, herunder prioriterede indsatser på området”
  • ”Kommunens rammer for eksempelvis tværfaglige netværk og kompetenceudvikling”
  • ”Eventuelle prioriterede indsatser på området”
  • Medvirken til ”kommunens sammenhængende børnepolitik”
  • ”Fastsættelse af retningslinjer om samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen”
  • ”Fastsættelse af retningslinjer for samarbejdet mellem dagtilbud og andre relevante aktører, herunder sundhedsplejen, PPR mv”
  • ”Videregivelse af relevante oplysninger ved børns overgange fra sundhedsplejen til dagtilbud og fra dagtilbud til SFO/fritidshjem og skole”
  • ”Samt øvrige retningslinjer efter lovens afsnit II og V”
  • Forskellig administration og tilsyn af nuværende og kommende private institutioner
  • Forskellig administration og tilsyn af nuværende, godkendte i perioden fra 1.juli 2017, samt kommende private pasningsordninger efter 1. juli 2018.
  • Forpligtelse til vejledning til forældre, der vælger privat pasning inden godkendelse af tilskud
  • Krav om individuel dispensation fra pædagogiske kvalitetskrav for forældre, der ønsker privat pasning i en periode på under et år
  • Ændrede pladsanvisningsregler

Der ud over vil der være en stor administrativ opgave i at lægge information på en kommende informationsportal. BKF anbefaler, at portalen skal kunne linke til de kommunale hjemmesider, og at kommunerne får mindst muligt arbejde med at vedligeholde et system, som den tidligere ”sammenlignelig brugerinformation” viste, at få forældre anvendte.

Økonomiske forhold
BKF gør opmærksom på, at de anslåede udgifter til kommende DUT forhandlinger med KL på ingen måde vil kunne kompensere for de nye administrative og tilsynsmæssige opgaver, der vil ligge fremover. En typisk kommune vil efter indkøringsåret blive kompenseret med mellem 200.000 og 400.000 kroner årligt. Alene den varige udgift til godkendelse, udvidet pædagogisk tilsyn og vejledning til forældre vil andrage en fuldtids konsulentstilling. Hertil kommer udgifter til den øvrige ekstra administration og eventuel genetablering af delvis manuel pladsanvisning.

 

Med venlig hilsen

Jan Henriksen,
formand for BKF

Merete Villsen
Formand for Dagtilbudsnetværket

Eventuelle henvendelser til:

Formand for bestyrelsen Jan Henriksen , [email protected]
Formand for Dagtilbudsnetværket, Merete Villsen, [email protected]