Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for at afgive høringssvar i forhold til vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov.

Overordnet set er vejledningen meget lang og teksttung i forhold til at den skal understøtte børne- og ungerådgivere praksis tæt på børn, unge og familier. Børne- og Kulturchefforeningen savner mere faglige anbefalinger eller henvisninger til faglige værktøjer og inspirationsmateriale fra fx Social- og Boligstyrelsen.

Med udgangspunkt i bl.a. målsætningerne for Børnene Først anbefaler Børne- og Kulturchefforeningen, at der igennem hele vejledningen rettes opmærksomhed på følgende:

Inddragelse af netværk og civilsamfund
At indsatser også kan have et fællesskabsorienteret afsæt ex. som gruppeforløb
Aktiv inddragelse af barn og ung i udarbejdelse af barnets plan/ungeplan
Barnets stemme i valg af indsats.

Konkrete bemærkninger til vejledningsforslaget

#15: Børne- og Kulturchefforeningen vil anbefale, at der står angivet, at rådgivningen også kan bestå af brobygning til civilsamfundstilbud eller understøtte i netværket.
Det anbefales, at afsnittet ift. opsøgende arbejde bliver mere konkret med eksempler på, hvad de opsøgende elementer kan bestå af.

#23: Det fremgår i teksten som om, at det er mor, der er primær aktør i forhold til familieplanlægning. Fx ”Hvis der i forbindelse med rådgivning om familieplanlægning også gives rådgivning om prævention, bør der lægges vægt på, at kvinden bliver opmærksom på, at hun kan vælge forskellige præventionsformer, som passer til hendes præferencer og livsstil. Der er alene tale om rådgivning og dialog om muligheden for prævention generelt” Her bør også angives præventionsmuligheder for faren.

#26: Rådgivning efter §31: Der kan kigges på indsatser, der igangsættes i forlængelse af den faglige ramme for lettere behandlingstilbud i kommunerne.

#35: Børne- og Kulturchefforeningen anbefaler, at der bliver skrevet ind, at samtykker kan være verbale, og i så fald hvad rammerne for notatpligt er i forhold til dette.

#39: Kontaktpersoner: Det bør fremgå af vejledningen, at en indsats via kontaktperson også kan foregå i en gruppe med andre unge, idet denne indsats form er mere og mere fremtrædende i kommunerne som effektfuld for en række af unge og familier.
”Hvis et barn eller en ung skønnes at have behov for vejledning og rådgivning vedrørende f.eks. arbejde, uddannelse, fritid eller som led i et vilkår ved tiltalefrafald kan kontaktpersonens rolle have karakter af en personlig rådgiver, og vedkommende vil således have til opgave at vejlede og rådgive om en række praktiske forhold, der skønnes at kunne støtte barnet eller den unge i opvæksten eller med hensyn til de fremtidige leve- og arbejdsvilkår.”
Det bør fremgå af vejledningen, at den kommunale ungeindsats og den unges uddannelsesvejleder med fordel kan inddrages i forhold til spørgsmål, der vedrører uddannelses- og erhvervsvalg. Samtidig vil dette understøtte arbejdet med den unges uddannelsesplan.
”Der er ikke regler for hvem der kan være kontaktperson”. Her bør der være en vejledende tekst om kommunens ansvar omkring børneattest.

#41: Det bør fremgå af vejledningen, at en familiebehandlingsindsats også kan foregå i en gruppe med andre familier, idet denne indsatsform er mere og mere fremtrædende i kommunerne som effektfuld for familier.

#47: Børne- og Kulturchefforeningen anbefaler at genbesøge vejledning om formaliakrav for at iværksætte sideløbende indsatser: Afgørelsesbegrebet, forvaltningsretslige regler, klagevejledning og partshøring samt tilstrækkelig oplysning af sagen er forudsætninger for sideløbende indsatser.
Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at så grundigt et grundlag i det klare udgangspunkt aldrig vil være til stede, førend en minimumafdækning er gennemført.
Som beskrevet i vejledning, så bliver det reelt næsten umuligt at iværksætte sideløbende indsatser lovligt, da de kræver et vidensgrundlag på et niveau, der ikke vil eksistere, førend afdækning eller BFU er udført.

#140: ”At de konkrete mål i barnets plan efter § 92, stk. 1, skal handle om barnets eller den unges trivsel og udvikling betyder, at der skal være fokus på, hvordan barnet eller den unge har det, fremfor på formelle mål for indsatsen. De konkrete mål skal derfor først og fremmest være fokuseret på de voksnes indsats og af konteksten fremfor på barnets eller den unges person. Målene kan således være rettet mod familie, netværk og fagpersoner, og hvordan de kan understøtte barnets eller den unges trivsel og udvikling.”
Det er positivt, at det fremgår, at det ikke er barnets eller den unges udfordringer, der er fokus på, men at det også er vigtigt, at det er tydeligt, hvad det er, den unge også skal arbejde på for at komme tættere på mål i forhold til fx trivsel og udvikling.

Generelt om pålæg
I lighed med Børne- og Kulturchefforeningens kommentarer og høringssvar til udkast til Barnets Lov, mener Børne- og Kulturchefforeningen fortsat, at pålæg er uhensigtsmæssigt, og hverken hjælper eller understøtter barnet eller den unge. Børne- og Kulturchefforeningen tager det dog naturligvis til efterretning, at lovgiver fastholder det som redskab.

Der beskrives i en række tilfælde, hvorledes politiet skal medvirke til at efterprøve og sikre diverse pålæg. Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at der generelt ikke opleves, at politimyndighederne har resurserne til eller tiden til at gennemføre de opgaver, der pålægges dem i lovgivningen og som beskrevet i vejledningen. Det bør derfor også overvejes, om det skal fremgå tydeligere af vejledningen, hvorledes de så skal ageres i disse situationer.

Med venlig hilsen

Rasmus Byskov-Nielsen
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Helle Støve
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Børne- og Familienetværk

Se relevante dokumenter på høringsportalen.