Høring om midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder


Til Børne- og Undervisningsministeriet

Børne og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for at afgive høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder efter folkeskoleloven ved en elevs ophold på krisecenter).

BKF er glade for muligheden for fratagelse af den ene forældres rettighed, når det kommer barnet til gavn.
BKF hæfter sig ved, at det er aftalepartiernes opfattelse, at det fortsat bør være udgangspunktet, at eleven fortsætter på sin hidtidige skole. Danmarks Statistik har i en undersøgelse fra 2020 beskrevet, at elever med mange klasseskift generelt opnår et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse end elever med få klasseskift. Blandt andet derfor bør det af hensyn til barnet altid være et bærende princip, at der tilstræbes færrest mulige afbrydelser i skolegangen.
BKF anerkender dog at det i enkelte tilfælde af hensyn til elevens sikkerhed eller velfærd vil være nødvendigt, at eleven ikke fortsætter skolegangen på sin hidtidige skole.

Med venlig hilsen

Rasmus Byskov-Nielsen
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Michael Gravesen
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Skolenetværk

Se de relevante dokumenter på høringsportalen