Fagligt chefnetværk

Alle børn og unge har ret til deltagelse i fællesskaber!

Det arbejder vi for i Børne- og Kulturchefforeningen, der er en faglig og kollegial forening for kommunale chefer og direktører inden for kultur, fritid, dagtilbud,
skole, unge samt børne- og familieområdet.
Vi laver blandt andet interessevaretagelse blandt samarbejdspartnere og politikere, og vi udformer høringssvar på udkast til regelændringer.

Landsforeningens formål:
1. At virke for en styrkelse af medlemmernes faglige og kollegiale fællesskab.
2. At arbejde for interessevaretagelse og bidrage til udvikling på det samlede ansvarsområde. Det gælder både inden for og på tværs af medlemmernes ansvarsområder omfattende kultur- og fritid, dagtilbud, uddannelse samt børne- og familieområdet, så der sikres en kvalificeret faglig og ledelsesmæssig dialog samt et godt fundament for helhed og sammenhæng.
3. At påvirke og synligt sætte dagsorden indenfor hele foreningens virkefelt. Det sker dels via stærke faglige netværk for ledere, ved dialog med andre beslutningstagere og interessenter på børne- og kulturområdet, via offentlig debat samt via repræsentation i forskellige udvalg og arbejdsgrupper.

Organisering

Børne- og Kulturchefforeningen er 6 foreninger, der består af en landsforening med landsbestyrelse med 5 faglige, landsdækkende netværk.
Derudover er vi også opdelt i 5 regioner med hver sin regionsbestyrelse.

De fem faglige landsnetværk udvider og styrker landsbestyrelsens videns- og erfaringsgrundlag og bidrager med viden og erfaring til kollegaer i hele landet. De virker som inspiration og støtte til udvikling af foreningens faglige synspunkter og holdninger på de fagområder, som Børne- og Kulturchefforeningen repræsenterer.  Netværkene følger den faglige udvikling, laver høringssvar, kommenterer udspil fra ministerier, KL og andre interesseorganisationer og kommer med udspil til ledelses- og styringsværktøjer.

I hvert af de faglige landsnetværks arbejde er formanden bestyrelsesmedlem i landsbestyrelsen.

Regionerne tilbyder kollegial sparring og arbejder på tværs af regionens kommuner. Tag fat i din region, hvis du er ny og vil i et fagligt fællesskab.
Valg til regionsbestyrelserne sker på regionernes generalforsamlinger,
der ligger om foråret. Regionsbestyrelserne har egne vedtægter.