Til Børne- og Undervisningsministeriet

Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for komme med høringssvar på udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af regler om bedre fordeling af børn i daginstitutioner og obligatorisk læringstilbud).

Børne- og Kulturchefforeningen bakker op om dette forslag til regelændring, men har dog kommentarer til forslaget og udmøntningen af den:
Reglen giver mulighed for, at børn ikke skal medregnes i 30-pct.-reglen, deres hvis forældre er i beskæftigelse eller under uddannelse. Dermed er det ikke blot bopæl, men socioøkonomiske forhold i den enkelte familie, der vægtes. Det bifalder vi principielt, og tanken bag reglen er, at fordelingen af børn fra et udsat boligområde sker mere jævnt i kommunen.
Børne- og Kulturchefforeningen mener dog, at det også kan gøre det vanskeligt at gøre bosætningen i et udsat boligområde attraktivt og dermed ændre boligområdets status. Denne bekymring er forstærket af, at det med denne regel også bliver muligt at anvende parallelsamfundsreglerne på dagtilbudsområdet op til 3 år efter, at et boligområde ikke længere optræder på listen.

Vi vil belyse nogle af de umiddelbare problemer, vi ser ved regelændringen:

Krav om dobbeltanvisning kan betyde lukning af velfungerende institutioner
Når et boligområde er stemplet som udsat, og der samtidig er krav om dobbeltanvisning (Dagtilbudslovens §23 stk. 4), så forstærker det forældrenes fravalg af institutioner i de udsatte boligområder.
Argumentet er, at hvis kun 30 pct. børn fra det udsatte boligområde må optages i institutionen, med det nye forslag undtaget børn af forældre i enten uddannelse eller beskæftigelse, som gerne må optages, så vil reglen om dobbeltanvisning kun forstærke fravalg af institutionen i det udsatte boligområde, selvom der potentielt kunne indskrives 70 pct. børn, der ikke bor i det udsatte boligområde. Kommunen kan ikke opnå en bedre fordeling af børnene, så længe reglen om dobbeltanvisning skal gælde, for dels er svært for en kommune at overholde pasningsgarantien, dels er der ikke længere forældre til børn udenfor de udsatte boligområder, der vælger dagtilbud inde i det udsatte boligområde.
Det vil fortsat have stor betydning for de familier, der bor i de udsatte boligområder. Nogle familier skal aflevere deres børn i dagtilbud langt væk fra deres bopæl, og søskende skal afleveres i to forskellige dagtilbud. Det kan også betyde, at nogle familier helt vælger dagtilbuddet fra, og i stedet selv passer deres børn, eller får børnene passet i deres netværk.
Det betyder i praksis en gradvis tømning af dagtilbud i de udsatte områder, og resultatet er, at kommunen må lukke/udfase selv velfungerende institutioner, bestemmelserne indebærer færre indskrivninger. Fra et kommunalt perspektiv er det uforståeligt, at vi kan være nødsaget til at lukke velfungerende dagtilbud, hvor det er lykkedes tidligere, at børn fra mange forskellige boligområder møder hinanden.

3 års perioden
Børne- og Kulturchefforeningen har svært ved at se den positive effekt af muligheden for at anvende parallelsamfundsreglerne på dagtilbudsområdet op til 3 år efter, at et boligområde ikke længere optræder på listen.
Det er fint, at kommunen kan vælge at bruge reglerne om bedre fordeling i forhold til boligområder, som ikke længere fremgår af listen over udsatte boligområder. Men så længe kravet om dobbeltanvisning for familier udenfor det udsatte boligområde findes, er det vanskeligt at se hvilken positiv effekt, det vil have at gøre brug af reglerne ud over den obligatoriske periode.

Andre opmærksomhedspunkter ved den nuværende lovgivning og det fremsatte lovforslag

Lovgivningen betyder, at forældre vælger at sende deres børn til dagtilbud udenfor de udsatte områder. Kommunerne har sværere ved at have socioøkonomisk blandede dagtilbud.
Forældre kan risikere at skulle aflevere deres børn i forskellige daginstitutioner, hvilket kan medføre, at flere forældre vil vælge at hjemmepasse.
Det vil være en administrativt stor opgave at skulle vurdere forældres individuelle beskæftigelses- og uddannelsesniveau, dette vil være endnu en omkostning for kommunen.
Det vil blive vanskeligt at opretholde vores pasningsgaranti, da dagtilbud udenfor de udsatte boligområder fortsat vil modtage flere ansøgninger end dagtilbuddene i de udsatte områder. De berørte kommuner skal udvide med ekstra pladser udenfor de udsatte boligområder, hvilket er en stor økonomisk opgave for kommunen.
Børne- og Kulturchefforeningen vurderer, at det ikke er gavnligt at udvide det obligatoriske læringstilbud til boligområder, der ikke længere er på listen over udsatte boligområder, men har været det inden for de sidste tre år. Børne- og Kulturchefforeningen ser ikke nogen grund til dette, da langt de fleste børn går i dagtilbud, og da dagtilbuddene arbejder intensivt med højkvalitetsdagtilbud herunder tidlig opsporing, forebyggende sociale indsatser, sprogpædagogiske tiltag, ICDP for bedre samspil mellem børn og omsorgspersoner samt en forståelse af danske kultur og traditioner. At bibeholde de obligatoriske læringstilbud mener vi ikke bidrager yderligere. Det er udelukkende en ekstra ressourcekrævende opgave for administrationen og daginstitutionerne.

Forbedring, ikke forenkling
Det er vores klare overbevisning, at lovgivningen på området ikke har den tilsigtede virkning, og på nogle områder modarbejder den grundlæggende intention bag lovgivningen og de positive tiltag, der er iværksat i de berørte boligområder. Det gør hverdagen sværere for familierne, og det er dyrt for kommunerne at efterleve de to bestemmelser. De økonomiske midler, der bliver brugt på dette, kunne bruges mere hensigtsmæssig, fx til at iværksætte initiativer, der kan afhjælpe de udfordringer, vi ser i de berørte boligområder, og som kan komme beboerne til gode.

Børne- og Kulturchefforeningen er grundlæggende af den opfattelse, at dette er en lille regelforbedring, men ikke en regelforenkling. Sådan skal det ses: Reglen vil betyde administration og en stor øgning i individuelle afgørelser, og det vil betyde et dokumentationskrav, der kræver mere administrationstid end det gamle regelsæt. Det er ideelt set en forbedring for borgerne, som Børne- og Kulturchefforeningen bakker op om, men som vi er i tvivl om, om har nogen positiv effekt i praksis, som vi har beskrevet ovenfor. Samtidig er det en større administrativ opgave for kommunerne, som ikke skal hverken undervurderes eller negligeres.

Med venlig hilsen

Rasmus Byskov-Nielsen
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Merete Villsen
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Dagtilbudsnetværk

Se relevante dokumenter på høringsportalen.