Chefkonsulent og foreningssekretær til Børne- og Kulturchefforeningen


Vil du være knudepunktet i Danmarks stærkeste netværk af chefer og direktører på børne-, unge-, kultur- og fritidsområdet?

Børne- og Kulturchefforeningen søger en ny chefkonsulent og foreningssekretær.

Du bliver foreningens eneste ansatte og får en central rolle i at understøtte landsbestyrelsen, de faglige landsnetværk og mere end 400 medlemmer fordelt på næsten alle landets kommuner. Børne- og Kulturchefforeningen deltager aktivt i nationale drøftelser, høringer og samarbejder på børne-, unge-, kultur- og fritidsområdet.
Det er en stilling til dig, der både kan arbejde strategisk og praktisk. Du skal kunne skrive et høringssvar om formiddagen, koordinere en konference efter frokost, opdatere hjemmesiden sidst på dagen og samtidig have blik for de store dagsordener, som optager kommunerne og Børne- og Kulturchefforeningens medlemmer.
Du skal have lyst til en hverdag med stor frihed, stort ansvar og en del rejseaktivitet i hele landet.

Din rolle
Du bliver bindeleddet mellem

  • Landsbestyrelsen
  • De faglige landsnetværk
  • De regionale netværk
  • Børne- og Kulturchefforeningens medlemmer
  • Foreningens samarbejdspartnere

Du skal sikre, at foreningen fungerer professionelt og effektivt, og at bestyrelsens beslutninger omsættes til konkrete aktiviteter og resultater.

Dine opgaver
Du får ansvar for en bred vifte af opgaver, herunder

  • Betjening af landsbestyrelsen og formandskabet
  • Udarbejdelse af notater, holdningspapirer og høringssvar
  • Planlægning og gennemførelse af årsmøder, konferencer og netværksarrangementer
  • Koordinering af de faglige landsnetværk
  • Udarbejdelse af nyhedsbreve og kommunikation til medlemmerne
  • Drift og udvikling af hjemmeside og digitale platforme
  • Medlemsservice og medlemskommunikation
  • Budgetopfølgning, fakturahåndtering og øvrige administrative opgaver
  • Samarbejde med KL, ministerier, styrelser, organisationer og øvrige samarbejdspartnere
  • Praktisk sekretariatsbetjening og det daglige arbejde, som holder foreningen velfungerende

Vi søger dig, der

  • Har indsigt i kommunernes arbejde og vilkår
  • Har erfaring fra kommune, stat, organisation eller lignende
  • Er en stærk skriftlig formidler
  • Kan arbejde både strategisk og operationelt
  • Trives med stor selvstændighed og ansvar
  • Er struktureret og god til at skabe overblik
  • Er initiativrig og får opgaver ført i mål
  • Er god til at skabe relationer og netværk

Vi håber også, at du

  • Har interesse for børne-, unge-, kultur- og fritidsområdet
  • Har forståelse for politiske processer og interessevaretagelse
  • Kan navigere blandt mange forskellige interessenter
  • Trives med afvekslingen mellem store strategiske opgaver og praktisk foreningsdrift
  • Har lyst til at være Børne- og Kulturchefforeningens ansigt udadtil i mange sammenhænge

Derfor skal du vælge os
Hos Børne- og Kulturchefforeningen får du en unik mulighed for at arbejde tæt sammen med nogle af landets mest erfarne kommunale chefer og direktører. Du får indsigt i nationale dagsordener, et stærkt netværk på tværs af kommuner og organisationer og en sjælden mulighed for at præge udviklingen på nogle af samfundets vigtigste velfærdsområder.
Samtidig får du stor frihed til selv at tilrettelægge arbejdet og udvikle rollen.

Ansættelsessted
Ansættelsen sker i Børne- og Kulturchefforeningen. Den konkrete arbejdsplads placeres efter nærmere aftale i tilknytning til foreningens formand eller et af de øvrige medlemmer af landsbestyrelsen. Stillingen giver derfor mulighed for geografisk fleksibilitet afhængigt af, hvor den bedst understøtter foreningens arbejde. Se landsbestyrelsens nuværende medlemmer på hjemmesiden Landsbestyrelsen – Børne og kulturchefforeningen

Rejseaktivitet
Børne- og Kulturchefforeningen er en landsdækkende forening, og en væsentlig del af arbejdet foregår ude blandt medlemmer, netværk og samarbejdspartnere. Du skal derfor forvente betydelig rejseaktivitet i hele landet i forbindelse med møder, konferencer, årsmøder, netværksaktiviteter og samarbejde med centrale aktører. Du må således påregne at være rundt i landet to dage om ugen i gennemsnit, men de øvrige dage kan organiseres efter behov, herunder mulighed for hjemmearbejde.
Det er vigtigt, at du trives med at være på farten og ser det som en naturlig del af arbejdet at skabe relationer og repræsentere foreningen nationalt.

Om Børne- og Kulturchefforeningen
Børne- og Kulturchefforeningen er den landsdækkende forening for kommunale chefer og direktører med ansvar for børn, unge, kultur og fritid. Foreningen bidrager aktivt til udviklingen af de kommunale velfærdsområder gennem faglige netværk, interessevaretagelse, høringssvar, videndeling og samarbejde med en bred kreds af nationale aktører.
Læs mere om Børne- og Kulturchefforeningen på bkchefer.dk

Hvis du vil høre mere
om stillingen, er du velkommen til at kontakte Børne- og Kulturchefforeningens formand Lars Sloth på telefon 20 88 11 80 eller mail lasl@thisted.dk fra uge 31.

Ansøgningsfrist
10. august kl. 12.00 med forventet tiltrædelse 1. oktober.

Hent stillingsopslaget i pdf

Søg stillingen via Thisted Kommunes jobportal