Embedsmand i en brydningstid
Velkommen til gode dage på årsmøde 2026 12.-13. november med teamet
Embedsmand i en brydningstid.
Kom og mød aktuelle forskere, kulturelle input, faglige samtaler og gode kolleger på Hotel Nyborg Strand.
TILMELDING TIL ÅRSMØDET ER LUKKET
| Torsdag 12/11 | |
| 10.00-10.20 | Velkomst Ved formand Lars Sloth, Thisted Kommune Et kækt morgenritual Ved Rasmus Krogh, Kultur- og Fritidschef i Brønderslev Kommune og medlem af Kultur- og Fritidsnetværket |
| 10.20-11.15 | Den kommunale tandem Borgmestrene, udvalgsformændene og kommunalbestyrelsen arbejder i et tæt samspil med kommunaldirektøren og de andre forvaltningschefer. Ofte går det godt, men hyppige udskiftninger i de kommunale direktioner indikerer, at det kan være svært at holde balancen. Hvad går galt? Hvad skal man passe på? Hvad er der på spil? Og behøver det at være så svært? Ved Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet |
| 11.15-11.35 | Pause |
| 11.35-12.30 | Hvem bestemmer egentlig i din kommune, og hvem bærer ansvaret? Når borgerne stemmer til kommunalvalg, er det de folkevalgte, der formelt får mandatet til at træffe beslutninger. Men hvor stort er det politiske handlerum i dag? Og hvilken rolle spiller embedsværket, når økonomiske lofter, nationale reformer og detaljeret lovgivning sætter snævre rammer for lokale prioriteringer? Oplægget sætter fokus på, hvordan magten i kommunerne har forandret sig siden sidste magtudredning og inviterer til refleksion over embedsmandens rolle som nøgleaktør i reformernes maskinrum – mellem politisk ledelse, statslig styring og lokale behov. Ved Lene Holm Pedersen, professor, ph.d., Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Hun er en del af ledelsen af Magtudredningen 2.0 |
| 12.30- 13.45 | Frokost |
| 13.45-15.00 | Skibet skal i havn Politikerne sætter kursen, men det er embedsværket, der skal styre skibet i havn. I en tid med store reformer og stigende forventninger til den offentlige sektor er embedsfolk afgørende medskabere af den velfærd, borgerne møder hver dag. Men hvad kræver det at navigere i krydsfeltet mellem politik, faglighed og praksis, når reformerne kommer tæt og hurtigt Med afsæt i aktuel politologisk litteratur og et nyt studie af embedsværket i centraladministrationen sætter Amalie Trangbæk fokus på embedsfolks roller, udfordringer og handlemuligheder i en reformtid. Ved Amalie Trangbæk, adjunkt Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet |
| 15.00-15.20 | Tanke kaffe-pause |
| 15.20-16.20 |
Velkommen til seks saloner Du vælger på dagen, hvilken salon du vil deltage i. UNGE: På kanten af fritidsfællesskaberne. Fritidsfællesskaber kan være kilde til trivsel KULTUR- OG FRITID: Hvad sker der for en selvejende fond og centralforvaltningen, SKOLE: Når individ og fællesskab kolliderer. Her er spot på chefens rolle og opgave, DAGTILBUD: Chefens rolle i faglig ledelse og kvalitet. Hvordan skaber vi de bedste rammer for høj kvalitet i dagtilbud? Salonen sætter fokus på chefens rolle i udviklingen af faglig ledelse, stærke pædagogiske fællesskaber og en evaluerende praksis, der understøtter børns trivsel, læring og udvikling. BØRNE- OG FAMILIE: Når økonomi, retssikkerhed, socialfaglighed og trivsel støder sammen. Vi står i et krydspres. Flere børn og familier har brug for hjælp – ofte mere kompleks støtte. Økonomien er presset. Retssikkerheden er under lup fra både Ankestyrelsen og Rigsrevisionen. Og samtidig forventes det, at vi finder bedre, tidligere og mere bæredygtige løsninger med inddragelse af civilsamfundet. I salonen sætter vi ord på dilemmaerne og de forskellige perspektiver på det krydspres og den fremtid, området står over for. DIREKTØR: Direktørrollen i et ændret politisk landskab |
| 16.30-17.15 | Generalforsamling – se dagsorden i Årsberetning 2026 |
| 17.30-18.30 | Mød din region |
| 19.30 | Festmiddag |
| Fredag 13/11 | |
| 8.30-9.00 | Ledelsesfilosofisk morgensang Velkommen til en helt særlig, ledelsesfilosofisk morgensang og musikalsk oplevelse. Her møder du både DrumDrum fra Levende Musik i Skolen og får musikken suppleret af ledelsesfilosofiske inspirationer og refleksioner. Jens Skou Olsen taler om ledelse inspireret af musikkens fællesskabelse og om chef- og lederrollen i det. Om at tænke strategisk om og skabe, vedligeholde og udvikle ledelsesrelationer i mangfoldige netværk under stadig forandring mellem stat, kommuner, fastansatte, kontraktansatte og frivillige. Om at skabe gennembrud gennem brud. Ved trioen DrumDrum og Jens Skou Olsen, ph.d. og docent ved Rytmisk Musikkonservatorium, forfatter af flere ledelsesbøger og hovedunderviser på Kulturlederuddannelsen |
| 9.00-10.00 | Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark Minister Jacob Mark holder oplæg om aktuelle politiske dagsordener på børneområdet. Oplægget efterfølges af spørgsmål fra et panel. |
| 10.00-11.30 | Din krop taler En forrygende fredag formiddag med fokus på det brede begreb kropssprog. Vi får gennem et fascinerende, tankevækkende og underholdende oplæg fokus på en del af ledelsesopgaven, vi sjældent taler om. Vi får introduceret værktøjer, du kan bruge, når du ansætter, i forhandlinger, i personalemøder med modstand, ved samarbejdsvanskeligheder i teamet og i det hele taget, når du leder dine ledere og medarbejdere. Ved Niels Krøjgaard, uddannet i etablering og detektion af troværdighed og bedrag, samt følelsernes intelligens hos Paul Ekman International i Manchester. Han underviser bl.a. hos Rigspolitiet og Politiskolen |
| 11.30-11.40 | Tanke kaffe |
| 11.40-12.15 | Børnenes kulturliv rummer veje til sundhed, dannelse, trivsel og fællesskaber Kulturlivet har fat i alle borgerne i en kommune, og her zoomer vi særligt ind på børnene som eksempel. En strategisk tilgang til at arbejde med kulturliv som lim og løftestang, giver mulighed for at forløse velfærdsudfordringer på tværs af forvaltninger og på tværs af politikområder. I børnenes kulturliv gemmer sig fx samspillet med foreningsliv og civilsamfund, veje til forældre i udsatte situationer, brede sundhedsindsatser og kobling med nye læringsformer og trivselsløsninger. Men det kræver nye faglige dynamikker og andre styringsmekanismer, da kulturlivet er langt bredere end den kommunale sfære – og det er en af pointerne. Hør om gode eksempler, caseerfaringer og mulige indsatsveje frem. Ved Esben Danielsen, Kulturens Analyseinstitut |
| 12.15-12.55 | Embedsmandens rolle i en forandringstid Søren Pind har haft mange kasketter på og fået erfaringer med forandringerne af embedsmandsrollens rolle gennem mange år. Både i forhold til politikere og i forhold til medierne. Gennem sine erfaringer, betragtninger, anekdoter og invitation til fællessang, vil han give os perspektiver på fremtidige muligheder og retninger for embedsmændene og sende os hjem fra årsmødet på denne udgangstone. Ved Søren Pind, forfatter, tidligere borgmester, minister og politiker |
| 12.55-13.00 | Afrunding Ved formand Lars Sloth, Thisted Kommune |