Til Børne- og Undervisningsministeriet

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) har 30. januar 2023 modtaget udkast til Forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) med høringsfrist. BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte udkast til lovforslag.
Børne- og Kulturchefforeningen har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslaget:

Skærpet formål med STU
BKF er enig i, at det præciseres at unge med potentiale herfor får forudsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse. Målgruppen omfattet af STU er en bred og heterogen gruppe med forskellige personlige, sociale og faglige kompetencer og mestring af livet generelt. Det er derfor væsentligt have disse forskellige i mente, både i forhold til formål, tilrettelæggelse og mål med uddannelsen.

Ret til tilbud om flere uddannelsessteder samt ret til alternativt forslag om uddannelsessted
BKF er som udgangspunkt enig i, at de unge og deres ønsker til både uddannelsessted og -indhold skal inddrages i forløbet op til visitations af en STU. I dag er dette da også gældende i kommunerne, hvor både den unge og dennes forældre inddrages både tidligt og løbende i sagsbehandlingen op til påbegyndelse af en STU. Dog kan det bekymre BKF, at lovforslaget skaber forventninger om øget inddragelse og medbestemmelse af den unge og dennes forældre i valget af STU-uddannelse. Dette kan betyde et større pres på den kommunale sagsbehandling og den enkelte medarbejder, når det viser sig, at forventningerne ikke kan indfries.

BKF har yderligere en række bekymringer omkring netop valgmuligheden mellem flere uddannelsestilbud og muligheden for selv af foreslå et uddannelsessted. Især STU forløb udenfor de store byer kan give en lang transporttid, hvis den unge vælger et tilbud geografisk længere væk. I lovforslaget er denne problematik adresseret med formuleringer, som ”uden at indebære en urimelig lang befordrings- og ventetid”

Dette giver anledning til flere bemærkninger, idet STU-målgruppen som nævnt har forskellige personlige, sociale og faglige kompetencer og mestring af livet generelt, ligesom nogle af de unge har svært ved at leve op til kravene om tilstedeværelse i uddannelserne. Lange transport- og ventetider kan gøre det yderligere vanskeligt for nogle af de unge at leve op til kravene i en STU-uddannelse, hvorfor disse hensyn også bør indtænkes, når der af gives tilbud om uddannelsessted.

Derudover er BKF bekymret for de unge og deres adgang til et lokalt ungemiljø, hvis der bliver ønsket tilbud længere væk fra bopælen. Dette kan få betydning for de unge senere, når de ”vender hjem” efter STU-tilbuddet og skal videre i livet lokalt. På de nuværende STU-tilbud arbejdes der med at skabe gode ungemiljøer omkring de unge, og hvis de unges spredes ud på endnu flere uddannelsessteder, så bliver det vanskeligt at skabe disse gode ungemiljøer.

Endelig giver et STU-tilbud længere væk fra bopælen udfordringer i forhold til Serviceloven og især bo-delen, især for de helt unge, som ikke nødvendigvis flytter hjemme ifm. et STU-tilbud. Vælges et STU-tilbud længere væk fra bopælen, kan det betyde nødvendigheden af at bevilge et botilbud. Denne del handler ikke kun om det økonomisk aspekt, hvor dette medfører betydelige ekstraudgifter for kommunerne, men også om den drøftelse, der pågår med den unge og familien om, hvornår det er naturligt eller det rette tidspunkt at flytte hjemmefra.

Hvad angår formuleringerne omkring befordringstid og vurdering af, hvornår befordringstiden er ”urimelig lang”, vil dette kunne give anledning til fortolkninger. En urimelig lang transporttid vil alt andet lige ikke blive opfattet ens fra kommune til kommune, fra kommune til elev/pårørende, fra bydistrikt til landdistrikt mm.

BKF vil derfor opfordre til, at der eksempelvis kan anlægges en samlet individuel vurdering ud fra den unges behov og de transportmuligheder, som der er. Transporttiden i en kørsel direkte fra hjem til uddannelsessted er én ting, men hvis transporten foregår på en rute med opsamling vil den altid vare længere. Dette aspekt bør også inddrages i vurderingen af transporttid.

I lovforslaget står der ”§ 2 a. Kommunalbestyrelsen skal give den unge mulighed for at vælge mellem flere forskellige uddannelsessteder”. Det er uklart, hvor mange uddannelsessteder med, hvor mange mulige faglinjer, kommunerne skal sikre, at der er at vælge imellem. STU indeholder faglige, sociale, personlige og praktikmål, ligesom STU-målgruppen er en målgruppe med mange forskellige behov og interesser. Derfor er det vigtigt at få afklaret, hvor bred viften af tilbud skal være for den konkrete unge, og hvor meget skal den unges specifikke interesser vægtes i det samlede tilbud.

Generelt er det BKF’s vurdering, at det på den ene side vil medføre øgede administration og sagsbehandling i kommunerne, at den unge skal have mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder også, når der skal vurderes og dokumenteres for den ”urimelige lange” transporttid. På den anden side vil forslaget medføre øget administration og sagsbehandling i den klagesagsbehandling, der må forventes at komme i de tilfælde, hvor den unge og dennes forældre ikke er tilfredse med det foreslåede STU-tilbud eller, når der gives afslag på det alternative uddannelsessted, som de måtte ønske.

Det er BKF’s forventning, at en stor del af målgruppen vil benytte sig af muligheden for et alternativt tilbud. Dette bør indregnes i de forøgede udgifter, idet kommunerne ved beregning af for lav en andel vil blive underkompenseret.

Endelig skal BKF påpege, at lovforslaget også vil medføre øgede kommunaleudgifter til flere botilbud, som følge valg af alternativt uddannelsessted, idet dette ofte ligger længere væk. Dertil kommer, at det alternative uddannelsessted ofte vil være langt dyrere end det tilbud kommunerne peger på.

Det er BKF’s forventning, at disse forhold vil indgå i beregningen af den kommunale kompensation.

Tydeliggørelse af kommunalbestyrelsernes myndighedsansvar
BKF er bekymret for forslaget om, at hver kommune definerer kvalitetsaftalen, idet dette kan give en bureaukratisk og uhensigtsmæssig administrativ arbejdsbyrde for de uddannelsessteder, der har elever fra mange kommuner og for den enkelte kommune. For at sikre gennemsigtighed vil dette kunne afhjælpes med en fælles skabelon, der fordrer nogenlunde ens standarder.

Ligeledes skal det her bemærkes, at det fremstår utydeligt, hvorvidt kommunalbestyrelsen er ansvarlig for både uddannelsespapiret og ressourcepapiret. BKF vil her foreslå, at uddannelsesinstitutionerne, hvis ikke varetager, så som minimum bidrager til udarbejdelsen heraf.

Etablering af STU-portal
For BFK er det væsentlig, at der på en STU-portal sker en kvalitetssikring af tilbuddene, således, at tilbuddene og beskrivelserne heraf er ajourførte og pålidelige, ligesom priser på tilbuddet skal fremgå tydeligt. Det skal her påpeges, at flere tilbud køre med ”tilkøbsmodeller”.

BKF vil også gerne påpege, at en STU-portal aldrig vil give den unge og dennes forældre et retvisende billede af eksisterende STU-uddannelse, som der kan vælges ud fra. STU-målgruppen har som tidligere nævnt forskellige personlige, sociale og faglige kompetencer og mestring af livet generelt, hvorfor et STU-uddannelse vil skulle tilpasses den enkeltes behov. En portal, som beskrevet, vil kunne give både den unge og dennes forældre urealistiske forventninger om mulige STU-uddannelsessteder og -linjer.

Dertil kommer udfordringen med, hvem og, hvordan kvaliteten af oplysningerne i portalen sikres. Det fremgår af forslaget, at STUK ikke vil føre tilsyn med de indberettede oplysninger. BKF vil anbefale, at det sikres hvem og hvordan kvalitetssikringen sikres.

Tidligere afklaring af de unges muligheder efter STU
BFK er enig i overvejelserne og nødvendigheden af en tidlig afklaring af de unges muligheder efter STU. Det er her afgørende, at der sker en tidlig inddragelse af de personer, der skal følge den unge videre. Dette er især væsentligt for de unge, der ikke er afklaret i forhold forsørgelse, bolig og anden indsats, hvis videre uddannelse ikke er en mulighed.

BKF er derfor helt enig i opdelingen af et uddannelsespapir og et ressourcepapir, hvor uddannelsespapiret er det dokument, som den unge tager med sig videre i livet og som beskriver det den unge kan og har arbejdet med.

Derimod er ressourcepapiret et dokument, hvor STU-uddannelsen og de, der skal følge den unge videre, kan beskrive både ressourcer, udfordringer og støttebehov. Det er vigtigt, at beskrivelsen giver et retvisende billede af, hvad den unge ikke kan eller har brug for støtte til for at sikre, at den unge modtager den rigtige støtte videre. Der kunne tages afsæt i de funktionsbeskrivelser, som i dag anvendes i mange kommuner. Inddragelse af den unge skal således tage udgangspunkt heri.

Det er i den forbindelse også væsentlig at få videregivet beskrivelser af de afklarende elementer, som evt. har været en del af STU-forløbet således, at den modtagende myndighed kan tage afsæt heri i den videre afklaring.

Det fremgår, at Kommunalbestyrelsen påbegynder ressourcepapiret, men det bør tillige fremgå, at ressourcepapiret er et tværfagligt arbejde mellem uddannelsessted og de kommunale enheder. Det vil således oftest være det aktuelle uddannelsessted, der beskriver den unge.

Endelig fremgår det, at udarbejdelse af ressourcepapiret skal påbegyndes senest 12 måneder for uddannelsens afslutning. BFK skal hermed anbefale, at dokumentet bliver et dynamisk redskab og, at de relevante aktører inddrages tidligt og i samarbejde med den unge og dennes forældre.

I den forbindelse fremgår det, at ”Senest 3 måneder før afslutningen af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse afholder kommunalbestyrelsen et møde med den unge og eventuelt dennes forældre om den unges overgang fra den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter”. BKF anbefaler, at dialogen med den unge og dennes forældre påbegyndes langt før for at sikre en god overgang fra STU. Samarbejdet mellem den unge, uddannelsesstedet og kommunen bør indledes sammen med udarbejdelsen af ressourcepapiret for at planlægge så god og smidig en overgang som muligt. I den forbindelse har en række kommuner allerede indført procedurer, hvor dette indledes 8-12 måneder før afslutningen på uddannelsen.

Tilsyn med STU-uddannelsesinstitutionerne
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at det ikke er hensigten, at kommunalbestyrelsens opgave med at sikre sig, at uddannelsesstedet lever op til lovgivningens og kvalitetsaftalens krav til varetagelse af opgaven, skal udvides i forhold til den forpligtelse, kommunalbestyrelsen har i dag. BKF er bekymret for om dette er retvisende, når der samtidig indføres en kvalitetsaftale, og at der flere steder i materialet står ”eventuelle tilsynsrapporter”. I den forbindelse skal BKF gøre opmærksom på de øgede økonomiske udgifter, som her påføres kommunerne og anmode om, at de medtages i den økonomiske kompensation til kommunerne.

Med venlig hilsen

Rasmus Byskov-Nielsen
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Jesper Carlsen
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Ungenetværk