Til Social- og Boligministeriet

Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar på forslag til lov om ændring af barnets lov (oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager).

Oprettelse af enhed i VISO
Børne- og Kulturchefforeningen vurderer, at oprettelsen af en særlig enhed i Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i kommende sager med potentiel anbringelse af børn og unge fra grønlandske familier, vil kunne fungere hensigtsmæssigt. Børne- og Kulturchefforeningen bemærker dog, at samme behov for retssikkerhed i forhold til psykologiske test og undersøgelse af forældrekompetencer bør overvejes udstrakt til andre etniske grupper og kulturer, der afviger markant fra dansk kultur, og hvor samme udfordringer ved standardiserede tests kan gøre sig gældende.

Børne- og Kulturchefforeningen vurderer desuden, at det er en forudsætning for implementering af lovens hensigt, at en særlig enhed i VISO bemandes med medarbejdere, der ud over dokumenterbare kompetencer i forhold til grønlandsk kultur, sprog, mimik mm., har stærke socialfaglige kompetencer. Det anses også for nødvendigt, at VISO kan udføre opgaven med fuldt fysisk fremmøde i hele landet, i forhold til de dele af opgaven der tilsiger fysisk tilstedeværende herunder observationer i hjemmet, på skole/dagtilbud mm. Børne- og Kulturchefforeningen kan være bekymrede for, hvor lang tid, det kan tage at oprette en sådan enhed og gøre den driftsstabil.

I forlængelse af dette, vil Børne- og Kulturchefforeningen benytte muligheden for at gentage ønske, fremsendt i forbindelse med vores høringssvar til barnets lov den 24. juni 2022, om at alle forældrekompetenceundersøgelser (FKU), herunder psykologiske test, samles som en koordineret opgave i VISO, hvor den enkelte kommune kan rekvirere mod betaling, fremfor som nu at sortere under den enkelte kommune. Ønsket begrundes med følgende:

Mangel på autoriserede psykologer, og udfordringer med at fastholde psykologer med den rette faglige kompetence til at udarbejde en kompetent FKU. Det betyder konkret, at mange kommuner enten ikke kan rekruttere eller fastholde psykologer med de rette kompetencer, og derved henvises til det private marked.
Det er svært at rekvirere FKUer på det private marked uden lange ventetider. Det aktuelle marked for udbud og efterspørgsel betyder, at den autoriserede psykolog selv kan vælge kunderne og derfor ofte vælger dem, der ikke udfordrer for meget, fx afvise undersøgelser ofte når forældrene ikke er positivt indstillede på et undersøgelsesforløb.
Kommunerne oplever ofte, at man må gå langt geografisk ud, hvilket både udfordrer forældre og desværre medfører øgede kørselsudgifter enten til borgeren eller til den autoriserede psykolog.
Manglende åbenhed omkring klager til Psykolognævnet og resultaterne af disse, hvorfor psykologer, der ikke har de rette kompetencer, kan rokere rundt i vores systemer i mange år. Det vil derfor være væsentligt, at der i loven skabes åbenhed omkring resultaterne på en klage til Psykolognævnet, da psykologens arbejde ofte er afgørende for sagen.

Ved ovenstående model vil VISO dermed få ansvaret for den faglige kvalitet og udvikling af området og sikrer dermed ensartethed, og at de rette faglige kompetencer er til stede. En sidegevinst ved dette vil også være, at kommunerne vil kunne fremstå mere uvildige i resultatet på en FKU, hvilket kan være hensigtsmæssigt i sagsprocessen.

Forældrekompetenceundersøgelse skal ikke være et lovkrav
Børne- og Kulturchefforeningen ønsker yderligere at gentage den afgørende pointe i høringssvaret til barnets lov af 24. juni 2022 om, at der i den kommende ændring af loven ikke bør være krav om FKU.
FKU er en indgribende indsats, som kun bør iværksættes ved behov for at tilvejebringe væsentlig eller ny information om forældrenes kompetencer. I dag oplever mange kommuner et krav om flere FKU’er både fra Ankestyrelsen og børne- og ungeudvalget. Også i sager som ellers er vurderet velbeskrevne.
Kravet om en FKU giver god mening i sager vedrørende adoption. Elles mener vi ikke, FKU skal hverken være, opleves eller omtales som et lovkrav. Hvis FKU bliver det, er det meget omkostningstungt uden grund, og sager især omkring anbringelser kan trække ud. I tilfælde, hvor forældrene samtidig ikke vil medvirke i undersøgelsen, kan det blive et redskab til at trække en afgørelse endnu mere i langdrag.
Børne- og Kulturchefforeningen mener derfor, det er nødvendigt, at det i lovgivningen bliver muligt at tage et proportionalitetshensyn, der er præcist beskrevet.

Gennemgang af igangværende anbringelser
I forhold til lovforslaget §171c ser Børne- og Kulturchefforeningen et behov for en stærkere statslig understøttelse i den konkrete identifikation af de sager, som kommunerne skal realitetsvurdere, i forhold til hvorvidt betingelserne for genoptagelse er opfyldt. I især anbringelsessager med langvarigt anbringelsesforløb, hvor der ikke ud fra nuværende viden (navne, sprog, etnicitet mm.), er åbenlyst grundlag for at antage, at anbragte og familien er omfattet af §171c, er der risiko for, at sagen ikke identificeres som omfattet. Børne- og Kulturchefforeningen opfordrer til, at folketinget undersøger muligheden for, at der via centrale registerdata kan dannes liste over anbringelsessager omfattet af §171c objektive kriterier om fødested i den enkelte kommune, og at sådanne lister derefter fremsendes til den enkelte kommune som grundlag for den enkelte kommunes vurdering af, hvilke anbringelsessager der skal konkret vurderes, i forhold til hvorvidt §171c finder anvendelse. Der bør yderligere ske en sortering af, hvornår den enkelte kommune skal indsende eksisterende sager til VISO, så der ikke opstår unødig ventetid og ophobning. Afledt heraf finder Børne- og Kulturchefforeningen det særdeles vigtigt, forudsat lovforslaget vedtages, at VISO løbende har offentlig tilgængeligt status, til kommuner såvel som berørte familier, på sagsbehandlingstiden i VISO for sager indsendt til VISO efter §171c. Derudover bør der være forpligtigelse til løbende at kommunikere status på sagsbehandlingstid i den konkrete sag til både familie og anbringende kommune.

Snitflader mellem ny VISO-enhed og øvrige instanser
Børne- og Kulturchefforeningen anbefaler, at der med lovændringen sker tydelig stillingtagen til den nye enheds snitflade til Ankestyrelsen og til den enkelte kommune både omkring klageadgang, skærpet underretningspligt og sagsbehandlings-/myndighedsansvar.

Kommunernes forventede tidsforbrug
Børne- og Kulturchefforeningen anbefaler afslutningsvis, at der i afsøgningen af eksisterende sager omfattet af lovforslagets §171c samt i forventningen til kommende sager, afsættes DUT-midler svarende til den enkelte kommunes forventede ekstra tidsforbrug til denne særlige opgave, som afviger fra den almindelige drift og sagsbehandling.

Med venlig hilsen

Lars Sloth
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Helle Støve
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Børne- og Familienetværk

Se relevante dokumenter på høringsportalen.