Høring i forbindelse med lovændring af kommunal indsats for unge under 25 år


 11. september 2023

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Høringssvar
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) har 17. august 2023 modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love med høringsfrist 14. september 2023. BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar og har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslaget:

Indledningsvis vil BKF tilslutte sig et bortfald af krav om studievalgsportfolio samt uddannelsesparathedsvurdering af netop de årsager, der er fremhævet i udkastet. Herunder at elevernes udbytte ikke modsvarer det store ressourcetræk i udarbejdelsen af begge. BKF ser dog med bekymring på nogle af de elementer, der træder i stedet for, særligt rammerne for den sammenhængende plan, der synes at kræve tilsvarende mange ressourcer og heller ikke nødvendigvis vil medføre et tilsvarende udbytte for eleverne. Måske endda tværtimod.

Generelt ser BKF gerne, at ungdomsuddannelser og tilsvarende fastholdes som et middel, og ikke ender som et mål. Det overordnede mål for en sammenhængende plan bør derfor være, at eleverne træffer det rigtige valg i forhold til mulighederne på arbejdsmarkedet, og derigennem træffer det rigtige valg i forhold til ungdomsuddannelser. Ikke omvendt.

BKF erklærer sig enig i, at den kommunale sammenhængende plan udvides til også at omfatte 7. og 10. klasse samt overgang til beskæftigelse, men er i udpræget grad bekymret for detaljegraden i hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen identificerer elever med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats.

Bekymringen falder helt overordnet i to kategorier:
1) Detaljegraden er ikke synkroniseret med den politiske dagsorden
Kommunerne arbejder i øjeblikket med en frisættelsesdagsorden, der skal give mere lokalt råderum til den konkrete faglige vurdering. Hvis denne lovgivning bliver indført med den nuværende detaljeringsgrad, vil det være direkte i modstrid med en frisættelse af det decentrale råderum. For at kunne leve op til lovgivningen, vil kommunerne tværtimod blive nødt til at indføre endnu mere styring for at sikre, at alle lever op til de fastsatte og beskrevne fælles kommunale procedurer. Det giver ikke rigtigt mening at give fri med den ene hånd, og stramme tøjlerne ind med den anden.

Sammen med frisættelsesdagsordenen er der også en stor afbureaukratiseringsdagsorden, hvor kommunerne i tæt samarbejde med faglige organisationer, interesseorganisationer og borgerne leder efter procedurer og dokumentation, der kan afskaffes. Hvis denne lovgivning bliver gennemført som udkastet, så vil det tilføre en masse (unødig) bureaukrati. Dels i selve beskrivelsen, der vil binde væsentlige administrative kræfter, og dels i forhold til opfølgningen på om alle nu rent faktisk følger de fælles kommunale procedurer. Der vil altså blive bundet såvel centrale som decentrale kræfter i et unødigt bureaukrati. Kræfter, der kunne bruges bedre på at gøre en forskel for de unge mennesker.

Endelig er der også politiske toner, der forsøger at bevæge sig væk fra at styre på input og proces, og i højere grad styre på resultaterne. Det ser vi blandt andet i den nuværende diskussion om målstyring på folkeskoleområdet. Dette udkast beskæftiger sig udelukkende med styring på input og proces, og minder på mange måder om beskæftigelseslovgivningen. Det kan ikke anbefales at gå den vej.

2) Det vil medføre et endnu større ressourcetræk end den nuværende lovgivning
Når der stadig skal udarbejdes en plan for identifikation af de unge, vil det fastholde en del af det ressourcetræk, der ellers kunne bortfalde sammen med uddannelsesparathedsvurderingen. Man kan faktisk gå så langt at påpege, at den eneste ændring i forhold til nuværende praksis vil være, at man ikke skal sætte et flueben et bestemt sted. Det kan på ingen måde danne baggrund for en reduktion af de kommunale budgetter.

Det er i materialet uklart, hvad der menes med, at kommunalbestyrelsen i planen skal angive, hvornår identifikation af elever med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats finder sted. Om det f.eks. sker løbende eller den 1. i hver måned. Hvem er kommunalbestyrelsen her? Det er forhåbentligt ikke den enkelte elevs lærer, der pludselig identificerer et behov? Under alle omstændigheder vil det være noget, der skal beskrives, følges op på og dokumenteres.

Kommunalbestyrelsen kan fint redegøre for de kollektive aktiviteter i den sammenhængende plan, og det vil give et konstruktivt overblik i den samlede kommunale indsats, men det må aldrig blive så detaljeret, som i dette udkast.

Kommunerne arbejder i øjeblikket målrettet på at etablere mere fleksible og mangfoldige læringsmiljøer, og dette indebærer både en varieret undervisningsform og et større fokus ud mod blandt andet arbejdsmarkedet. Det er helt givet ikke lovgivers intention at forhindre den gode faglige løsning, hvor den enkelte skole og den enkelte lærer i højere grad er frisat til at træffe de rigtige faglige beslutninger baseret på netop den klasse, den elev, som modtager undervisningen.

Kommunerne kan udmønte rammerne meget forskelligt, som forslaget er skitseret. Det store ressourcetræk i kommunerne i forbindelse med beskrivelserne vil altså ingenlunde sikre, at kommunerne går i den retning, som lovgiver forestiller sig. BKF skal derfor opfordre lovgiver til at fastsætte de ting, man ønsker at fastsætte, og dermed undlade at stille store krav til beskrivelsen. Det kunne fx være at sætte en deadline for, hvornår man ønsker de unge identificeret, frem for at bede kommunerne om at beskrive, hvordan de vil gøre det.

Med disse forbehold kan BKF i høj grad tilslutte sig intentionerne i lovgivningen, men ønsker dem indført uden det unødige bureaukrati, som tegner sig i udkastet.

Med venlig hilsen

Lone Lollesgaard
Tovholder for Ungenetværket i Børne- og Kulturchefforeningen
Uddannelses- og Arbejdsmarkedschef, Vesthimmerland Kommune             

Rasmus Byskov-Nielsen
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Vicekommunaldirektør i Ikast-Brande Kommune