Indledningsvist vil Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) takke for muligheden for at blive inddraget i processen omkring den indledende undersøgelse af behovet for en egentlig SSP-lov.

Det har ikke været muligt for BKF at komme med en bred og tilbundsgående analyse og svar til spørgsmålene. Ministeriets spørgsmål har været drøftet i vores landsdækkende børne- og familienetværk, som består af repræsentanter fra syv kommuner og med kommuner af forskellig størrelse og geografisk spredning. Da vi synes, temaet er rigtig vigtigt, deltager vi gerne med en repræsentant eller to i det konkrete videre arbejde.

En lovbestemt og ikke blot anbefalet fælles ramme kan medvirke til, at alle borgere sikres et minimum af kvalitet i den kriminalpræventive og forebyggende indsats, samtidig med, at det tværkommunale samarbejde ift. kriminalitetsforebyggelse fremmes.

Samtidigt er det opfattelsen, at den organisatoriske beskrivelse i den fælles ramme for SSP-samarbejdet, som blev offentliggjort i februar 2020, er dækkende. En evt. SSP-lov bør derfor tilsige en struktur, der svarer til det, der beskrives i den fælles ramme.

Rammerne for SSP-samarbejdet i en evt. lovgivning bør således kun beskrives i overordnede termer, som det er beskrevet i den fælles ramme. En mere detaljeret beskrivelse vil kunne give problemer i forhold til den nødvendige fleksibilitet og kreativitet, der er nødvendigt for at kunne løse kriminalitetsforebyggelsen i et tæt samarbejde mellem myndigheder og civilsamfund. Der bør altid være plads til den ”bedst mulige lokale løsning”.

Set i lyset af, at der også er kommet et nyt regeringsgrundlag, hvor frisættelse er et af de begreber, der bliver italesat bør fordele som ulemper beskrives nærmere i et tværministerielt samarbejde.

Der er ingen tvivl om, at der er udfordringer i SSP samarbejdet, men om en SSP-lov er svaret afhænger af dens indhold og detailstyring.

En SSP-lov vil uden tvivl øge fokus på området. Til gengæld giver en ny lov ikke altid det ønskede medejerskab. Bæredygtige relationer er særdeles vigtigt i det præventive arbejde og ny lovgivning skaber ikke relationer – måske tværtimod.

I kommunerne kan vi sidde med nogle udfordringer, hvor nogen tænker, at juraen begrænser os i forhold til at understøtte de unge mennesker i forhold til det, de præventivt har behov for. Det er ikke noget jeg umiddelbart har en hurtig eller ”lige til” løsning på, men en reflektion om, at det, at der lovgives, vil sikre de unge nogle rettigheder samtidigt med, at det kan begrænse relevante lokale præventive handlinger.

De overordnede anbefaler fra BKF er kort:

Der kan tales for, at der laves en SSP-lov, således det er tydeligt, hvilken opgave og forventning der er til et SSP-samarbejde i kommunerne/kredsen. Alternativt, at der i stedet for en SSP lovgivning arbejdes for en videreudvikling af de ”fælles rammer i SSP-samarbejdet”.

Det vurderes vigtigt, at undersøgelse af behovet for en SSP-lov har blik for den helhedstænkning, der er brug for, hvis den kriminalpræventive indsats skal bære frugt. Undersøgelsen bør gennemføres i et tæt samarbejde mellem de centrale ministerområder – Social-, Bolig og Ældreministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Sundhedsministeriet og Justitsministeriet.

Uddybning af anbefalingerne og svar på Justitsministeriets spørgsmål udfoldes nærmere nedenfor.

Spørgsmål 1. Den juridiske baggrund. Justitsministeriet beder om bidrag til, om de nuværende juridiske rammer understøtter det arbejde, som udføres i SSP-samarbejdet. Her beder Justitsministeriet også om bidrag til, hvorvidt det anses for at være fordelagtig, at SSP-samarbejdet er decentralt organiseret (sådan som tilfældet er i dag), således, at det er op til den lokale politikreds og kommune at organisere samarbejdet. Justitsministeriet beder også om eventuelle bidrag til, hvorvidt de juridiske rammer understøtter SSP-samarbejdet i forhold til dataretten og forvaltningsretten. Social- og Ældreministeriet og Kommunernes Landsforening bedes om bidrag til om SSP-samarbejdets samspil med andre sociale regler, herunder Serviceloven, Barnets Lov (forslag), Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og andre relevante love og regler.

Svar på spørgsmål 1:

Lovgivning:

Den nuværende juridiske ramme omkring SSP-samarbejdet synes i vid udstrækning at understøtte det overordnede SSP-samarbejde.

I forhold til retsplejelovens §114, så påhviler det politiet, herunder politidirektøren ansvaret for en etablering af SSP-samarbejdet. I lovteksten kunne det med fordel tydeliggøres, at SSP-samarbejdet går på tværs af flere myndigheder og, at det er et fælles ansvar for etablering af samarbejder, herunder at være forpligtet til at deltage i samarbejdet.

Det kriminalitetsforebyggende samarbejde i kommunerne bygger på de individuelle sektoransvar og sektorlovgivning i børn og ungeforvaltningen, socialforvaltningen, beskæftigelsesforvaltningen og politikredsen.

Det fremgår også af retsplejelovens §115, at vigtig information bliver delt mellem politiet og andre myndigheder på de tidspunkter, hvor det kan gøre en positiv forskel for barnet, den unge og familien. Det er med til at sikre agilitet og, at der fortsat kan handles proaktiv med viden på det helt rigtige tidspunkt. I forlængelse heraf, kan også nævnes §115 møder som bl.a. kan afholdes som led i det kriminalpræventive arbejde, når der opstår en bekymring vedr. en ung eller gruppe, hvor der er stor risiko for kriminalitet, misbrug eller lign.

Hertil suppleret med mulighed for at dele kriminalitetsbekymringer under retsplejelovens §115 og §115a i et kriminalpræventivt øjemed.

Dette vurderes at være et tilstrækkeligt handlegrundlag i det kriminalpræventive arbejde.

Den ”Ny og Fælles Ramme for SSP-Samarbejdet 2020” har derudover været med til at sikre, at SSP-samarbejdet på tværs af kommuner er enige om både formål og målgruppe for arbejdet – nemlig, at der arbejdes systematisk, helhedsorienteret og vidensbaseret i den kriminalitetsforebyggende indsats i alderen 6-24 år. Selvom der er stor forskel på indsatser fra kommune til kommune, så er det generelle billede, at kommunerne er gode til at arbejde kriminalpræventivt med de 6-18 årige på alle tre niveauer – opbyggende, forebyggende og kriminalitetsforebyggende. Der har de senere år været et tiltagende fokus på, at starte med forebyggende indsatser allerede i grundskolen og frem til udgangen af 9.- 10. klasse.

Der er en aktuel udfordring i arbejdet med målgruppen fra 18-24 år. Dette kan skyldes, at de unge formelt overgår fra Serviceloven til Beskæftigelsesloven eller andre typer lovgivninger. Uanset årsag vil det være et oplagt opmærksomhedspunkt for en eventuel ny lovgivning på området, hvor ansvaret tydeliggøres og formaliseres, så vi sikrer, at der bliver taget hånd om hele målgruppen i SSP-Samarbejdet. De nuværende lovgivningsmæssige rammer mangler klarhed over de juridiske dilemmaer, man kan støde på i praksis.

Organisering lokal og nationalt

Det vurderes hensigtsmæssigt, at der også fremadrettet vil være mulighed for lokale organiseringer. Ungdomskriminalitetsbilledet er meget forskelligartet på tværs af kommuner og landsdele, hvorfor det ikke vil være hensigtsmæssigt, hvis vi skal arbejde ud fra samme organisatoriske ramme.

Således er udfordringer med kriminalitet og risikoadfærd blandt børn og unge forskellige på tværs af kommuner og politikredse. Nogle kommuner har et natteliv, andre har ikke. Nogle har særligt udsatte boligområder, andre har ikke. Nogle oplever store udfordringer med unges brug af alkohol og stoffer, andre i mindre grad. Nogle håndterer rocker- og bandeproblematikker i det daglige samarbejde, andre har dårligt behov for denne håndtering. Derfor prioriteres de kriminalitetsforebyggende indsatser forskelligt i kommunerne – fx har nogle kommuner meget fokus på unge i det offentlige rum og gadeplansarbejdet, mens alkoholforebyggelse og trivselsindsatser i skolen fylder hos andre.

Det er vigtigt med en evt. ny SSP-lov at fastholde mulighederne for at indrette og prioritere SSP-indsatserne efter de konkrete, lokale udfordringer og dermed muligheden for at lave forskellige prioriteringer og organiseringer på 18+ problemstillinger i regi af eks. Bande EXIT, Bandepakke III, Initiativ 30 mm mv.

Dertil er de lokale SSP-samarbejder organiseret forskelligt, og det er erfaringen, at de forskellige organisatoriske tilhørsforhold ikke har betydning for SSP-samarbejdets virke. Dog er det vigtigt, at fleksibiliteten fastholdes. Det der har stor betydning for et effektivt SSP-samarbejde er, at beslutninger træffes på tværs af forskellige sektorer (fx politi, kommuner) og forskellige forvaltningsområder (fx socialforvaltning, skoleforvaltning, fritids- og kulturforvaltning mv.). SSP-samarbejdet er således afhængig af et tværfagligt/tværsektorielt strategisk ledelsesniveau og et agilt og handlekraftigt tværfagligt/tværsektorielt koordinerende og udførende niveau.

Hvorvidt de juridiske rammer understøtter SSP-samarbejdet i forhold til dataretten og forvaltningsretten

Der er en løbende opmærksomhed på i videst muligt omfang, ved den praktiske tilrettelæggelse af arbejdet, at sikre sammenhæng imellem retsplejelovens bestemmelser, dataretten og forvaltningsretten. De nuværende lovgivningsmæssige rammer og manglende lovgivningsmæssige retshierarki medfører i praksis en række juridiske dilemmaer.

Der mangler i praksis også klarhed for notatpligt, set i relation til de forvaltningsregler der allerede findes på området. Hvornår kan/skal den enkelte SSP-medarbejder lave et notat? Hvornår skal der ske underretning? En tydeliggørelse af dette kan være med til at kvalificere arbejdet med børn, unge og familier og samtidig sikre retning for den enkelte SSP-medarbejder.

Det kan eksempelvis være i forhold til den nuværende SSP vejledningsretningslinjer for notatpligt sammenholdt med de forvaltningsretlige regler om notat- og journaliseringspligt.

Det kan eksempelvis også være en ung, der står på SSP listen, som følge af en mindre forseelse, hvor forvaltningen forud for modtagelsen ikke har modtaget en underretning. I dette tilfælde håndteres det konkret ved, at socialforvaltningen ved modtagelse af SSP listen registrerer denne som en underretning for at sikre relevant journaliseringspraksis og reaktion på den indeholdte bekymring.

Samspil med andre sociale regler, herunder serviceloven, barnets lov (forslag), lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og andre relevante love og regler

I relation til samspillet mellem SSP og serviceloven bemærkes, at der kan være tvivl om rækkevidden af underretningspligten, når der udveksles oplysninger imellem politi og kommune. Spørgsmålet er ikke berørt i det nuværende regelsæt. Det relevante regelsæt – herunder underretningspligten – forventes videreført i barnets lov, hvorfor der ikke er yderligere bemærkninger hertil.

Det vurderes ikke, at der er et lovgivningsmæssigt sammenspil med Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet – men nærmere et fælles genstandsfelt og målgruppe. Ved iværksættelse af et forbedringsforløb, vil der altid være et grundlag for udveksling af oplysninger mellem de involverede parter.

Det kunne være relevant at overveje, om Ungekriminalforsorgen bør inddrages i SSP samarbejdet med henblik på at understøtte det kriminalpræventive arbejde omkring unge med forbedringsforløb.

Dertil handler det kriminalpræventive arbejde om mere end det klassiske SSP. Det handler således også om dag- og fritidstilbuddene, forældresamarbejdet, sundhedsindsatserne, samarbejdet med frivillige og foreninger, ungdomsuddannelser, fællesskaber og kriminalitet på nettet, beskæftigelsestilbuddene/KUI, boligforeninger og indretningen af det fysiske rum. Derfor er langt størstedelen af arbejdet i regi af SSP forankret i kommunerne, og derfor er der også i kommunerne opmærksomhed på, også at inkludere en række andre aktører ud over de klassiske S, S og P

Spørgsmål 2: Justitsministeriet beder om bidrag på SSP-samarbejdet i praksis, herunder konkrete og relevante beskrivelser fra kommunerne, skolerne, socialforvaltningerne og politikredsene. Bidragene kan bl.a. indeholde beskrivelser af SSP-samarbejdets formål, målgruppe, organisering og samarbejde og konkrete løsninger, samt fordele og ulemperne ved den eksisterende ramme.

Svar på spørgsmål 2: Der er ad flere omgange udarbejdet beskrivelser af det kriminalitetsforebyggende samarbejde og prioriterede indsatser til Justitsministeriet i regi af Nationalt Banderåd, hvorfor der henvises hertil. Der er i samme regi iværksat en forebyggende afdækningsproces, der ligger klar i forsommeren – og der med fordel vil kunne rekvireres som bidrag til denne proces også.

Spørgsmål 3. Afgræsning Såfremt I har yderligere bidrag som er relevant end ovenfor nævnt, er det meget velkomment.

Svar på spørgsmål 3:

Ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Rasmus Byskov-Nielsen
Formand for BKF

Helle Støve
Formand for BKFs børne- og familienetværk