Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Børne og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at afgive høring i forhold til bekendtgørelsen om lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse samt bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personale i den kommunale sundhedstjeneste, sundhedsfaglige medarbejdere i lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud, personale på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse, private hospitaler og klinikker samt praktiserende børne- og ungdomspsykiatere, børnelæger og psykologer.

Børne- og Kulturchefforeningen vil gerne give høringssvar på bekendtgørelsesudkastet om lettilgængelige behandlingstilbud, men har ingen bemærkninger til bekendtgørelsen om indhentelse af børneattest.

Overordnet set er bekendtgørelsen kort, klar og tydelig ramme for arbejdet med lettilgængelige behandlingstilbud.

Børne- og Kulturchefforeningen har desuden disse bemærkninger til bekendtgørelsen:

§1, stk. 3. Ved behandling forstås i overensstemmelse med sundhedslovens § 5 en behandlingsindsats af psykisk mistrivsel eller symptomer på psykisk lidelse. Behandlingen skal som udgangspunkt bestå af evidensbaserede metoder i form af manualbaserede behandlinger.
Børne- og Kulturchefforeningen bifalder formuleringen om, at behandlingen som udgangspunkt skal bestå at evidensbaserede metoder, sådan at der er en handlerum for kommunerne i tilrettelæggelsen af behandlingstilbuddet.
Dette bør også være formuleringen i §9,1.
§5. Målgruppen for behandlingstilbuddet er børn og unge fra børnehaveklassen (5-6 år) til og med det 17. år med psykisk mistrivsel eller symptomer på psykisk lidelse, som forventes at kunne profitere af behandlingen i tilbuddet.
Børne- og Kulturchefforeningen mener, at målgruppen beskrives meget overordnet, og anbefaler, at der blev peget på niveauet for/graden af psykisk mistrivsel eller symptomer på psykisk lidelse sat i relation til påvirkningen af barnet/den unge i deres hverdag. Dette er centralt for, at mistrivslen ikke blot er et udtryk for mistrivsel i et ungdomsliv, som opleves i perioder. Det er således vigtigt, at det bliver gjort tydeligt, at en række af trivselsproblematikker fortsat rammesættes som en del af forældreopgaven og ikke bliver et kommunalt ansvar eller opgave.
Samtidig bør det generelt fremhæves, at forældre også betragtes som en del af målgruppen, idet de kan inddrages i forløbene som en vigtig støtte for barnet eller den unge til at arbejde med den oplevede psykiske mistrivsel.
§8,4 stk. 4. Screeningssamtale og behandling kan efter en konkret vurdering af kompetencer og erfaring og med kontinuerlig adgang til psykologfaglig sparring og under psykologfaglig ledelse varetages af andre faggrupper som fx sygeplejersker, socialrådgiver eller pædagoger med relevant efteruddannelse og erfaring med at arbejde terapeutisk med børn og unge.
Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at der specifikt står fremskrevet, at medarbejdere skal have adgang til psykologfaglig sparring og psykologfaglig ledelse. Børne- og Kulturchefforeningen er enig i, at det er relevant og godt for kvaliteten, at der er adgang til psykologfaglig sparring. Dog bør det være op til kommunalbestyrelsen, der iflg. §2 tilrettelægger organiseringen at sikre, at den rette og relevante ledelse er til stede i tilbuddet. Derfor mener Børne- og Kulturchefforeningen ikke, at der i bekendtgørelsen skal stå anført krav psykologfaglig ledelse.

Med venlig hilsen

Lars Sloth
Direktør, Thisted Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Helle Støve
Direktør, Børn og Unge, Holstebro Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Børne- og Familienetværk

Se relevante dokumenter på høringsportalen.