Til Social- og Boligministeriet

Børne- og kulturchefforeningen takker for mulighed for at give høringssvar på udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne).
Dette høringssvar forholder sig til forhold, der er relevante for børn og unge.

Først og fremme vil Børne- og Kulturchefforeningen benytte muligheden til at anerkende intentionen i lovændringen om at reducere og forenkle sagsbehandlingen knyttet til vurdering, afgørelse og udmøntning af merudgifter.

Det fremgår af lovforslaget, at familien vælger, om kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om kompensationsydelse efter bestemmelsen om standardbeløbet på 1.105 kr. om måneden (§ 86, stk. 2, 2. pkt.) eller efter bestemmelsen om dokumenterede kompensationsberettigende udgifter og et standardbeløb på 500 kr. om måneden (§ 86, stk. 2, 3. pkt.).

Det er i bemærkningerne anført, at kommunalbestyrelsen ikke vil ”være forpligtet til at sagsbehandle i forhold til at afdække, hvorvidt familien vil kunne modtage den foreslåede kompensationsydelse efter den af de to foreslåede bestemmelser, som familien ikke har valgt, medmindre det ved kommunalbestyrelsens sagsbehandling efter det foreslåede § 86, stk. 2, 3. pkt., konstateres, at barnet eller den unge er i personkredsen for hjælp, men der ikke er dokumenteret tilstrækkeligt med kompensationsberettigende udgifter, hvorimod den foreslåede minimumsgrænse for sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter er opfyldt. Her vil kommunalbestyrelsen skulle yde kompensationsydelsen med standardbeløbet (1.105 kr. – 2025-niveau)”.
Det vil være Børne- og Kulturchefforeningens forståelse, at hensigten med bestemmelsen er, at familier ikke simultant kan ansøge ud fra begge bestemmelser, men skal vælge en af disse.
Hvis dette er lovens hensigt, vil Børne- og Kulturchefforeningen opfordre til, at dette fremgår mere entydigt og eksplicit af selve lovteksten, henset til det vil være en usædvanlig bestemmelse i lovgivning, at en ansøgning efter en bestemmelse fratager retten for at ansøge efter anden bestemmelse, mens sagsbehandling på det oprindeligt ansøgte pågår. Såfremt der simultant kan søges ud fra begge bestemmelser, bemærker Børne- og Kulturchefforeningen, at dette så i alle tilfælde vil kræve en detaljeret sagsbehandling inden afgørelse, at der dermed for en lang række ansøgningsprocesser ikke skabes en reduktion i sagsbehandlingsomfanget set I forhold til nuværende praksis.

Den foreslåede lovtekst medfører, at familier, ved at vælge at kommunen træffer afgørelse efter § 86, stk. 2, 3. pkt., reelt fremtvinger sagsbehandling efter begge bestemmelser, hvis familien ikke opfylder betingelserne for at modtage kompensationsydelse for de dokumenterede faktiske kompensationsberettigende udgifter, da kommunen herefter skal udarbejde et overslag over de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter, for at vurdere om familien er berettiget til kompensationsydelse efter § 86, stk. 2, 2. pkt.

Dertil blev det med indførelsen af Barnets Lov præciseret, at inddragelse af børn og unge også skal ske ved de kompenserende ydelser som fx merudgifter. Børne- og Kulturchefforeningen foreslår, at kravet om inddragelse af børn og unge i sagsbehandlingen vedrørende merudgifter/kompenserende ydelse lempes dvs. at det vil bero på en konkret og individuel vurdering, om det er af væsentlig betydning for sagens oplysninger.

I forhold til forslaget om udbetaling af et fast standardbeløb på 1.105 kr. ved sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter, der udgør mindst 6.660 kr. årligt (men ikke overstiger 24.000 kr. årligt), finder Børne- og Kulturchefforeningen det afgørende for en reel effektivisering, at kriterierne for, hvad der anses som kompensationsberettigende sandsynliggjorte udgifter, fastholdes på det overordnede niveau beskrevet i bemærkningerne til loven, også når der gives afslag på ansøgning, såfremt kommunen vurderer, at der ikke er sandsynliggjorte kompensationsberettigende ydelser svarende til minimumsbeløbet, uagtet at forældrene i fremsendt oversigt har medtaget eller anslået udgifter, der overstiger dette beløb. Hvis afslag ved evt. klagebehandling i Ankestyrelsen skal være dokumenteret på samme niveau, som det er tilfældet ved Ankestyrelsens nuværende praksis, vil effektiviseringen ved den foreslåede ordning være stærkt begrænset.

Børne- og Kulturchefforeningen bemærker derudover, at den eventuelle effektivisering i høj grad vil realiseres via reduktion i arbejdsmængden for det administrative personale, der håndterer udbetalingerne, henset til den standardiserede kompensationssum og heraf følgende mulighed for at opsætte automatiserede udbetalingsordninger inden for de trufne afgørelser. For børne- og ungerådgivere skal målgruppevurdering mm. i alle tilfælde udføres, inden der kan træffes afgørelse.

I forhold til forslag om kompensation for udgifter over 24.000 kr. årligt bemærker Børne- og Kulturchefforeningen, at ændringerne i denne praksis er mindre I forhold til nuværende lov og praksis, og at potentialet for effektivisering er mindre. Dette finder Børne- og Kulturchefforeningen rimeligt ud fra begrundelsen i lovbemærkningerne om, at det økonomiske behov for konkret kompensation er større, for den borgergruppe der har de største kompenserende udgifter.

Børne- og Kulturchefforeningen anerkender de positive intentioner, der ligger til grund for at udarbejde en positivliste over kompensationstyper, der hjemler konkret kompensation mod fremvist dokumentation for udgifterne, og at øvrige udgifter, der ikke er på positivlisten, derefter kompenseres med fast månedligt beløb uden yderligere konkret sagsbehandling. Børne- og Kulturchefforeningen er dog skeptiske overfor, om brugen af positivliste vil medføre en væsentlig administrativ reduktion. Dette skyldes, at behovet for konkrete og begrundede afgørelser om, hvad der præcis falder inden for positivlisten I forhold til de mange gråzoner, der uundgåeligt vil opstå i drøftelserne med borgerne, kan medføre et undersøgelses- og dokumentationsarbejde i de enkelte sager, der modsvarer den nuværende praksis. Af denne årsag anbefaler Børne- og Kulturchefforeningen en hurtig og tæt evaluering af denne ordning i samarbejde med et mindre antal kommuner i direkte forlængelse af lovens vedtagelse med henblik på at kunne konstatere, om loven medfører den tilsigtede effektivisering eller i værste fald viser sig at medføre samme eller øgede dokumentationsbehov.

Med venlig hilsen

Lars Sloth
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Helle Støve
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Børne- og Familienetværk

Se relevante dokumenter på høringsportalen.