Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for at afgive høringssvar i forhold til administrative forskrifter på det familieretlige område som følge af barnets lov og følgelov.

Bekendtgørelse om adoption:
Her har Børne- og Kulturchefforeningen ingen bemærkninger.

Vejledning om adoption:
Det er væsentligste er at alle forbeholdene for at søge samvær efter forældreansvarslovens § 20a er fjernet. Og der henvises nu blot til vejledningen om forældremyndighed. Det fremgår fortsat at det navnlig er i de situationer, hvor der har været kontakt forud for adoptionen. Det sender et signal om at samvær efter en adoption er mulig for biologisk slægt, sammen med indførslen af barnets initiativret som fremgår af kapitel 18, tænker jeg, at kommunerne i højere grad bør være opmærksom herpå i den lovpligtige vejledning om retsvirkninger og konsekvenser til forældrene forud for indstillingen om adoption.

Bekendtgørelse om forretningsorden for Adoptionsnævnet:
Her har Børne- og Kulturchefforeningen ingen bemærkninger.

Vejledning om forældremyndighed og forældreansvar
På samme måde som i vejledningen om adoption er det udtaget, at muligheden for samvær forudsætter, at det er bedst for barnet, men det fremgår ift. Vejledningen om vurdering af fastsættelse af samværet, at det skal være til barnets bedste og ud fra en samlet vurdering. Muligheden for at søge samvær gælder nu, fra barnet bliver midlertidigt placeret. Dvs. i de fleste tilfælde før domstolene har afgjort spørgsmålet om adoption. I princippet kan forældrene sende ansøgningen, mens barnet stadig er hos plejefamilien, og der foregår udslusning. Det må betyde, at det teoretisk set er muligt at opretholde en form for samvær i overgangen fra anbringelse til adoption. Der indføres desuden en mulighed for at fastsætte overvåget samvær.

Vejledning om frigivelse af børn til adoption:
BKF har en bemærkning til side 51 i vejledningen, hvor følgende fremgår:
Barnets eventuelle samvær eller anden kontakt med forældrene er ikke i sig selv til hinder for at gennemføre en adoption, der anses for at være bedst for barnet. I en situation, hvor det vurderes, at forældrene ikke vil kunne komme til at varetage omsorgen for barnet, men hvor forældrene måske i nogen grad formår at gennemføre et samvær med barnet, eventuelt med professionel støtte, kan barnets behov for stabilitet og kontinuitet i opvæksten ved gennem adoption at få en ny familie medføre, at en adoption bedst kan tilgodese barnets behov. I sådanne situationer bør forældrekompetenceundersøgelsen indeholde redegørelse for behovet for adoption trods samværet, Har forældrene haft samvær med barnet efter udarbejdelsen af forældrekompetenceundersøgelsen, og fremgår det af rapporterne fra eventuelle overvågede samvær, at samværet er positivt for barnet, bør forældrekompetenceundersøgelsen opdateres i forhold til oplysningerne fra samværsrapporterne. Er der derimod tale om et velfungerende samvær, hvor forældrene udvikler deres forældreevne normalt, er betingelserne for adoption uden samtykke ikke opfyldt.

Der er i vejledningen blandt andet fremsat flere uddybende krav til indholdet i forældrekompetenceundersøgelsen (prognosevurderingen), herunder at den bør indeholde en redegørelse for at behovet for adoption i de sager, hvor der er samvær med biologiske forældre forud (som der jo er i de fleste sager). Og at forældrekompetenceundersøgelsen skal opdateres med oplysninger om samværet løbende. Dette er ikke muligt i praksis og ikke i tråd med Socialstyrelsens Retningslinjerne for udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser.

Det kan ikke alene vurderes på baggrund af de efterfølgende samværsobservationer, om forældreevnen udvikles ”normalt”. Derfor er blandt andet følgende sætning temmelig problematisk: ”Er der derimod tale om et velfungerende samvær, hvor forældrene udvikler deres forældreevne normalt, er betingelserne for adoption uden samtykke ikke opfyldt”.

Hvis forældrekompetenceundersøgelsens konklusion er, at det er sandsynliggjort, at forældrene er varigt ude af stand til at varetage den primære omsorg for barnet, må det antages, at psykologen har belyst sagen tilstrækkeligt til at kunne foretage en sådan vurdering. Alternativt må psykologen afslutte undersøgelsen uden besvarelse af spørgsmålet med opfordring til, at samspilsobservationerne inddrages forud for, at opdraget kan besvares. Der findes desuden adoptionssager, hvor det af forskellige grunde ikke har været muligt at udarbejde en forældrekompetenceundersøgelse, men hvor grundlaget hviler på en retrospektiv undersøgelse. Der kan ligeledes være situationer, hvor forældrene nægter at indgå i samspilsobservationer, hvilket således kan forhindre processen.

Med venlig hilsen

Rasmus Byskov-Nielsen
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Helle Støve
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Børne- og Familienetværk