Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for at afgive høringssvar i forhold til lovforslag om ændring af sundhedsloven (etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse). Lovforslaget beskrives som en opfølgning på aftale om 10-årsplan for psykiatrien.
Overordnet vurderer Børne- og Kulturchefforeningen, at de faglige rammer, som lovforslaget tager udgangspunkt i, grundlæggende er et godt afsæt for den nye opgave. De faglige rammer for den kommunale indsats er ambitiøse og med en forholdsvis stor detaljeringsgrad i både struktur og arbejdsmetode.
Vi vil i kommunerne gerne lykkes med at indfri forventningerne i lovforslaget. For at vi kan lykkes, mener Børne- og Kulturchefforeningen, at det er helt afgørende, at der også tilføres de nødvendige økonomiske ressourcer til opgaveløsningen. Børne- og Kulturchefforeningen vil derfor understrege vigtigheden af, at der sikres rette balance mellem lovforslagets faglige ramme og de økonomiske ressourcer.
Børne- og Kulturchefforeningen finder det bekymrende, at lovforslaget udelukkende har et individfokus. Det er ikke et tilstrækkeligt modsvar til den samfundstendens, der er, med stigende mistrivsel hos børn og unge. Den psykologisering og fokusering på ”ny udsathed”, som er fremherskende for tiden, bør som minimum følges af generelle og effektive forebyggende indsatser. Når det ikke sker, ser Børne- og Kulturchefforeningen, at der er stor risiko for, at kommunerne med den nye lov vil blive mødt med meget store forventninger og krav fra både forældre, børn og unge og fagfolk om individuel behandling af symptomer på generelle livsbetingelser.
At opgaven placeres i kommunerne med den baggrund, at kommunerne har den største mulighed for at skabe helhedsløsninger til både det almene område og øvrige indsatser i kommunen, er Børne- og Kulturchefforeningen enige i. Børne- og Kulturchefforeningen havde dog allerhelst set, at lovgivningen havde været i sammenhæng med barnets lov, men er også opmærksom på, at det giver mening af etablere det i sammenhæng med de øvrige aftaler på psykiatriområdet i sundhedsloven. Dette skal ses i lyset af, at der i tilbuddet bliver behov for et forpligtende og løbende samarbejde med psykiatrien, for at sikre de rette opgaver løses det rette sted. Det er således vigtigt at fastholde, at psykiatrien stadig har udrednings- og behandlingsopgaven i forhold til at diagnosticere og behandlingen af børn og unge med psykiske lidelser.
Børne- og Kulturchefforeningen er tilfreds med, at man ikke forventer, at der skal udarbejdes kvalitetsstandarder lig dem, der er på det øvrige sundhedsområde. Det er således positivt, at man i stedet vurderer det relevant at fastsætte nærmere regler for tilbuddet i form af bekendtgørelse og vejledning. Hvilket konkret betyder, at arbejdsformen og styringen af indsatsen vil være mere lig den måde, der arbejdes på i de øvrige tilbud og indsatser i kommunerne
At den nye sundhedsfaglige opgave har fokus på tværsektoriel og tværfaglig sammenhæng, vurderer Børne- og Kulturchefforeningen er en styrkelse af opgaven, ligesom det sikrer, at opgaven løses i den sammenhæng, det etableres i. Det er rigtigt positivt, at den enkelte kommune har mulighed for at placere tilbuddet der, hvor det giver bedst sammenhæng i den enkelte kommune. Børne- og Kulturchefforeningen er tilfreds med, at både loven og de faglige rammer beskrives ud fra dette.
Det fremgår af lovforslaget, at indsatsen skal fungere som den primære indgang i kommunerne til udredning og lettere behandling af psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse hos børn og unge. Børne- og Kulturchefforeningen har en meget stor bekymring i forhold til både den brede målgruppe og forventningen om, at der skal være en let adgang til indsatsen, at det med tiden kan medføre et stort pres på tilbuddet og dermed venteliste. Derfor er Børne- og Kulturchefforeningen også enige i, at det er vigtigt med en screening eller en særlig indsats i udredningen, så alle ikke skal have en behandling i den nye indsats, samt at tilbuddet følges tæt nationalt både i forhold til resultater, men også i forhold til pres og venteliste.
Der pointeres i udkastet, at visitationen til anden relevant hjælp efter sundhedsloven og anden relevant lovgivning ikke vil finde sted i det lettilgængelige tilbud, men derimod fortsat vil finde sted hos den relevante myndighed, som det enkelte barn/ung hjælpes videre til. Det er BKF helt enige i, da det vil kræve en helt anden arbejdsgang, tid og kompetence ind i visitationen, og dermed også en vigtig opmærksomhed.
I de nationale faglige rammer og i bekendtgørelsen udfoldes, hvilke faggrupper og kompetencer det vil være hensigtsmæssigt at have i indsatsen. Det beskrives her, at screening og behandling i det indsatsen primært bør varetages af autoriserede psykologer eller psykologer på vej mod autorisation. Børne- og Kulturchefforeningen er positive overfor, at der også peges på at andre faggrupper som eks. sygeplejersker, socialrådgivere eller pædagoger med relevant efteruddannelse og erfaring med at arbejde terapeutisk kan gennemføre screening og behandling i tilbuddet efter en konkret vurdering af kompetencer og erfaring og med kontinuerlig adgang til psykologfaglig sparring. I kommunerne er der således ansat personale i behandlingsindsatserne, som er i stand til at håndtere svære og komplekse behandlingsopgaver.
En anden grund til vigtigheden, af at andre faggrupper med erfaringer tænkes ind, er, at flere kommuner i dag har vanskeligheder med at rekruttere psykologer og særlig psykologer med autorisation. Derfor er det også af stor betydning, at kommunerne kan agere også i de situationer, hvor der er ledige psykologstillinger.
Det fremgår af lovforslaget, at tilbuddet skal kunne levere data, som kan give oplysninger om virksomheden til de centrale sundhedsmyndigheder jf. sundhedsloven § 195 stk. 3. Det betyder, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter nærmere regler om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser. Børne- og Kulturchefforeningen gør opmærksom på, at det bliver vigtigt, at kommunerne sikres de nødvendige værktøjer mv. til at kunne levere den data, der er behov for. Herunder, at det bliver en data, som så vidt muligt kan indhentes eller indbygges i allerede tilgængelige databaser.
Børne- og Kulturchefforeningen er usikre på, om der er klarhed over, om det er Social- og Boligstyrelsen eller Sundhedsstyrelsen, som er relevant statslige styrelse ift. det nye tilbud. I forlængelse af dette også efter hvilken lovgivning, der journaliseres, og om det sker, efter fx sundhedsjournaler m.v. er på plads
Børne- og Kulturchefforeningen synes, det er godt og vigtigt, at der konkret er indskrevet, at den regionale børne- og ungepsykiatri skal stå til rådighed med faglig rådgivning om konkrete behandlingsforløb, når det efterspørges fra det lettilgængelig tilbud. Børne- og Kulturchefforeningen kan dog have en bekymring i forhold til om det i praksis vil være muligt, og om der er ressourcer til dette i psykiatrien, da kommunerne allerede i dag oplever, at det kan være en udfordring for psykiatrien i den allerede bestående ramme.
Der lægges op til, at det lettilgængelige tilbud får henvisningsret fra PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning) til psykiatrien. Børne- og Kulturchefforeningen vurderer, at netop denne del bliver vigtig og afgørende for at sikre, at tilbuddet har den rette målgruppe og ikke sander til med opgaver, der hører til i psykiatrien.
Børne- og Kulturchefforeningen har en stor bekymring i forhold til den befordringsudgift, der foreslås lagt ind over tilbuddet, idet det forventes at kunne blive en større merudgift. I dag er der i udgangspunkt ikke befordringstilbud eller befordringstilskud inde over de øvrige behandlingsindsatser i kommunen, med mindre myndighed har været inde og bevilge dette, som en del af indsatsen. Det kan derfor få en afsmitning til de øvrige indsatser og dermed skabe nye ønsker, som har en økonomisk negativ konsekvens for kommunerne både i forhold til det nye tilbud, og det der kan følge med.
Børne- og Kulturchefforeningen er tilfreds med, at man anerkender, at det kan tage tid at etablere det nye tilbud, ligesom der gøres opmærksom på, at der kan være kommuner, der har en størrelse, hvor det kan være svært at etablere tilbuddet alene og med den økonomiske ramme, der er givet den enkelte kommune. Det vil tage tid både at vurdere og udvikle et sådant samarbejde. Det er derfor også yderst vigtigt, at fx Folketingets medlemmer afstemmer forventningerne til, hvor hurtigt kommunerne kan være klar og ikke mindst den rekrutteringsmæssige udfordring, som også er forskellig rundt i Danmark.
Slutteligt vil Børne- og Kulturchefforeningen anerkende, at der trods den meget brede målgruppebeskrivelse er givet frihed til, hvordan kommunerne bedst organiseres. Samtidig vil vi gerne fastholde en meget stor bekymring for, om der tilføres tilstrækkeligt med ressourcer til opgaveløsningen.
Med venlig hilsen
Rasmus Byskov-Nielsen
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Helle Støve
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Børne- og Familienetværk