Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for at afgive høringssvar i forhold til bekendtgørelse om socialtilsyn og Tilbudsportalen. BKF finder, at der er tale om konsekvensrettelser, der er helt i overensstemmelser med de rettelser, der er nødvendige primært som følge af Barnets Lov.
BKF vil samtidigt gerne benytte lejligheden til at påpege, at de to bekendtgørelser efterhånden har fået et meget stort og detaljeret – og dermed uoverskueligt omfang. BKF deltager meget gerne i drøftelser om mulighed for regelsanering i forhold til de konkrete bekendtgørelser.
Derudover vil BKF anbefale, at der i det hele taget snart sker en gennemgribende evaluering af anbringelsesområdets faglige kvalitet og regelgrundlag. Aktuelt er BKF fortsat afventende på det videre arbejde med en af anbringelsesformerne (plejefamilieområdet), hvor BKF er repræsenteret i partnerskabet og afventer arbejdet igen går i gang efter den nye regeringsdannelse. Således er der et stort behov for, at der snarest kommer mere tværkommunale og mere standardisering af kvalitets- og aflønningsform med udgangspunkt i kontinuiteten for barnet.
Med venlig hilsen
Rasmus Byskov-Nielsen
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Helle Støve
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Børne- og Familienetværk