Til Social- og Boligministeriet

Børne- og kulturchefforeningen takker for mulighed for at give høringssvar på udkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service, barnets lov og lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge (Mere risikobaseret socialtilsyn, regelforenklinger m.v.)

Børne- og Kulturchefforeningen anerkender, at der med socialtilsynet i 2014 måske kom en systematiseret undersøgelses- og tilsynsmodel, men mener samtidigt, at det også afstedkom uhensigtsmæssigheder i forhold til børnene, da kommunerne mistede handlemuligheder i forskellige situationer.

Børne- og Kulturchefforeningen mener, at ved at nedskalere Socialtilsynenes tilsyn til hvert andet år for plejefamilier og hvert tredje år for børne- og ungehjem og opholdssteder, stilles der implicit større krav til kommunerne. Når vi som kommune ved, at der er færre tilsyn, skal vi have en anden opmærksomhed på risikovurdering og udvide vores personrettede tilsyn samt i højere grad fokusere på et generelt tilsyn. Der ligger en stor ressourceoptimering for socialtilsynene i færre tilsyn, både i plejefamilier og på døgntilbud, samtidig med, at der er et uudtalt, men nødvendigt øget fokus fra kommunernes side. Der vil derfor ikke være langt til helt at overtage opgaven.

Tilsyn på familieplejeområdet adskiller sig også væsentligt fra tilsyn og kvalitet på voksenområdet, børne- og ungehjem, misbrugs- og hjemløseenheder. Familieplejeområdet er stadig private familier der arbejder med udsatte børn og unge i deres hjem. Det stiller større krav til sikring og opsyn af børn og unge, idet der fx ikke en personalegruppe at læne sig ind i, og der er ikke en ensartet pædagogisk kvalitet at føre tilsyn med. Familieplejeområdet har brug tæt støtte, kvalitet og opfølgning på, hvordan de voksne i familien arbejder relationelt og systematisk med børnenes styrker og udfordringer.

Flere plejefamilier påpeger, at et stort problem er driftstilsynet, idet det it-system, de skal indberette oplysninger i, ikke er gearet til opgaven. Der skal hvert år indberettes alt forfra. Det er fx ikke muligt at tilføje ”siden sidst”; der skal tilsyneladende startes forfra på alt hvert år. Til gengæld oplever plejefamilierne, at dialogen ved besøget er hjælpsomt i forhold til et fremadrettet udviklingsperspektiv. Når der hvert år skal indberettes oplysninger fra SKAT, så forsvinder alt indberettet, og der skal startes forfra. Det har afstedkommet, at fx en plejefamilie har printer det ud og afleveret det fysisk til tilsynskonsulenten ved det fysiske tilsynsbesøg.

Tilbudsportalen opleves af både plejefamilier og kommunerne ikke at være opdateret, som betyder, at der mangler et informativt sted af få tilstrækkelig viden om den enkelte plejefamilie i forhold til match ved plejefamilier. Det betyder, at der i forhold til tidligere aflægges flere besøg ude ved plejefamilierne for at opnå viden om kompetencer, ressourcer, styrker i forhold til det konkrete barn. Viden som kommunerne, før Socialtilsynene blev oprettet, selv havde og kunne følge med i. Det er også ved besøgene, at kommuner og plejefamilier aftaler, hvilken støtte de har brug for i forhold til at kunne løse
opgaven omkring barnet. Det betyder, at både tilsyn og kommuner besøger plejefamilien flere gange. Tilsynet godkender generelt, og det bibringer ofte ikke nok viden for kommuner, der skal finde et match til et konkret barn.

Siden 2019 har det ikke været muligt for kommuner at godkende en familie til et konkret barn. Det har haft den konsekvens, at børn imod deres ønske er blevet anbragt langt væk fra deres familie, netværk og kammerater. På trods af, at barnet/den unge skal inddrages og høres om ønsker, er det ikke muligt for den enkelte kommune at godkende en familie, som barnet måske har peget på som et trygt sted for en kortere eller længere periode. Et sted hvor barnet/den unge kan bevare tilknytning til kammerater, skole og andet tryghedsskabende i en utryg situation. Det er også Børne- og Kulturchefforeningens erfaring fra tidligere, at der her er en målgruppe, som potentielt senere kunne rekrutteres til efterfølgende også at blive plejefamilie.

I 2019 bortfaldt ligeledes muligheden for, at kommunerne kunne anbringe et barn akut hos en ikke godkendt familie i optil 3 uger og i yderligere 3 uger, hvis det var aftalt med Socialtilsynet, og der var en plan for barnet efter de 6 uger. Det kunne være hos en kammerats familie, et sted hvor barnet/den unge måske selv havde ønsket at være en kort periode. Det har betydet, at flere er blevet anbragt akut længere væk fra netværk, skole, dagtilbud, kammerater og fritidsaktiviteter. Det får konsekvens, at barnet/den unge ikke kun oplever ustabilitet i forhold til en hjemlig situation, men skal i en kortere periode mister tryghed på alle området af barnets liv.

I 2019 kom et krav til kommunerne om at yde tæt støtte til alle plejefamilier i nyopstartet opgaver. En tungtvejende begrundelse var at reducere sammenbrud i anbringelser. En del af forklaringerne på sammenbrud kunne også være, at kommunerne siden 2014, hvor Socialtilsynet kom til, har fået færre muligheder for at handle agilt sammen med børn og deres familier, når en situation for hjælp i en kortere eller længere periode var nødvendig.

Det er fornuftigt at have en whistleblower-ordning, men det er vigtigt at sikre en hurtig responstid.

Det er positivt, at der er stor anerkendelse af behovet for samarbejde, koordinering og erfaringsudveksling mellem tilsynene, da der i dag er stor forskel på dem.

Med venlig hilsen

Lars Sloth
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Helle Støve
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Børne- og Familienetværk

Se relevante dokumenter på høringsportalen.