Til Sundhedsstyrelsen

Børne og Kulturchefforeningen afgiver her høringssvar til Sundhedsstyrelsen om Anbefaling om niveauinddeling af sundhedsplejens ydelser.

Overordnet hilser Børne- og Kulturchefforeningen niveauinddelingen velkommen som et brugbart værktøj i kommunerne. Børne- og Kulturchefforeningen har følgende forslag til primært sproglige ændringer:

Beskrivelse af ydelserne s. 7-9
Ydelserne bør beskrives som det første i uddybningen af de 4 niveauer, idet niveauinddelingen ikke er en inddeling efter familiens ressourcer eller behov, men hvilke ydelser familien bliver tilbudt. Det er forskellen fra den tidligere anvendte kategorisering af familier. Efter ydelser følger afsnit, hvor barn/forældres behov bliver beskrevet, hvor behov gradvist vokser og afviger fra lavere niveauer.

I uddybningen af de 4 niveauer kan det tolkes som om, at der er en opprioritering af den sociale og emotionelle udvikling, siden den almindelige rækkefølge ”fysisk, psykisk og socialt” er byttet rundt. Det er måske i tråd med den psykologisering, som ses i vores tid. I det der er tale om det sundhedsfaglige område, vil en lige vægtning være godt. Ordet rask, underforstået ikke syg, savnes i beskrivelsen af niveau 1 og 2. En stor del af sundhedsplejens ydelser på niveau 1 og 2 er vejledning om helbred -Sundhedsfremme og forebyggelse (fx amning, astma og allergi, smitsomme sygdomme, hygiejne, forebyggelse af inkontinens).

Sproglige ændringsforslag

Børne- og Kulturchefforeningen finder, at sprogbrugen kan være stigmatiserende på side 9-10, og vi foreslår at foranstaltninger ændres til støttende indsatser, socialrådgiver og sagsbehandler til Børne- og Ungerådgiver og fjernelse af barnet til anbringelse med – og uden samtykke.
I indledningen side 3 står der, at rettidig støtte sikres gennem tidlig inddragelse af tværprofessionelle samarbejdspartnere i kommunen eller regionen, som fx praktiserende læge. Det er ikke helt korrekt at kalde almen praksis for kommunale. Er det ikke overflødigt at eksemplificere en faggruppe frem for andre?
I afsnit side 7 om niveauinddeling – niveau 1 (under forældreomsorg) savnes beskrivelse af forældres fysiske velbefindende og helbred.
Termen overgang til skemad (side 7) er forældet, da vi anbefaler fuld amning til 6 måneder, og mange derfor gør brug af principper fra Babyled Weaning. Måske en bedre betegnelse kunne være spiseproblematikker eller udfordringer i forbindelse med spisning.
Børn født præmaturt udløser automatisk niveau 3. På side 8 bør det rettes til børn født præmaturt, hvor der viser sig særlige behov. Mange børn født præmaturt udvikler sig helt normalt og uden særlige udfordringer, især hvis forældrene er ressourcestærke og er i stand til at imødekomme barnets behov. Vi vil tænke, at en del børn født præmaturt vil kunne klare sig med et niveau 2-tilbud, der kan rummes indenfor sundhedsplejen.
Metoden hjemmebesøg anvendes flere steder. Mange kommuner tilbyder en kombination af hjemmebesøg og konsultationer, hvorfor ordet kontakter er mere dækkende for praksis (side 6 og 8).
I niveau 4 (side 9) står der, at barnets sundhed og trivsel fortsat kan være alderssvarende. De to udtryk kan ikke relateres til en bestemt alder. Mon ikke der menes og skal stå, at barnets udvikling fortsat kan være alderssvarende?
Skabe optimale betingelser for at fremme barnets og familiens trivsel og udvikling bør på side 11 suppleres med sundhed. Synliggørelse af sundhedsfagligheden er et vigtigt perspektiv i det tværfaglige samarbejde og helhedsperspektivet på barnet.
Samtykke mangler i afsnit om tværprofessionelt samarbejde på side 12.
Der bør være en uddybning af beskrivelse af ICS som metode på side 14.

Med venlig hilsen

Lars Sloth
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Helle Støve
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Børne- og Familienetværk

Se relevante dokumenter på høringsportalen.