Med et nyt oplæg sætter KL og de fem chefforeninger fokus på, hvordan man kan udvikle hele ledelseskæden, når regler og detailstyring skal fylde mindre, og ledelse skal fylde mere. Så borgerne får bedre velfærd.

Bureaukrati og detailregulering er kommet i søgelyset i den offentlige sektor. Det står klart, at der skal gøres noget ved det vildtvoksende bureaukrati i den offentlige sektor og den tiltagende detailregulering af kommunerne. Det er helt nødvendigt, hvis vi skal skabe bedre velfærd til borgerne. Det er en bunden opgave, men det er også en opgave, som stiller nye krav til direktionen og hele den kommunale ledelseskæde. Staten spiller en stor rolle i at få løst denne opgave. Mange af de krav, kommunerne møder i forhold til dokumentation, registrering og detailstyring, udspringer direkte fra staten. Men også kommunerne har et ansvar for at få ryddet op i interne regler og arbejdsprocesser præget af rutine og tradition. Det arbejde er i fuld gang.

”Kvalitet og værdi for borgeren er afhængig af stærke og forpligtende faglige fællesskaber. Det er direktionens ansvar at skabe gode rammer for den faglige ledelse og sikre, at værdi for borgerne og samfundet er den ledetråd, der binder den kommunale ledelseskæde sammen og får kæden til at se i samme retning, nemlig udad mod borgeren,” siger formand for Børne- og Kulturchefforeningen og vicekommunaldirektør i Ikast-Brande Kommune Rasmus Byskov-Nielsen.

Børne- og Kulturchefforeningen, KL, Kommunaldirektørforeningen, Kommunalteknisk Chefforening, Foreningen for Kommunale Velfærdschefer og Økonomidirektørforeningen har sammen udarbejdet et fælles oplæg, der viser, at kommunerne er i gang, og som sætter fokus på, hvordan arbejdet i ledelseskæden skal udvikles. De fem chefforeninger og KL opfordrer til, at de kommunale direktioner bruger oplægget til refleksion om indsatserne i kommunens ledelseskæde.

Læs hele oplægget ’Mere ledelse. Mindre detailstyring. Bedre velfærd’

Faktaboks:
Oplægget fokuserer på 4 temaer:

Fokus på kvalitet og resultater: Der skal være en direkte vurdering af, hvordan indsatserne skaber værdi, og om andre faglige fremgangsmåder kan skabe bedre resultater for borgerne.
Fokus på helhedsløsninger: Frisættelse skal anvendes til at fravige standardløsninger og faglig rutine og i stedet finde nye og fælles løsninger – til gavn for borgerne.
Fokus på styrket faglig ledelse: Et større fagligt handlerum for medarbejderne gennem frisættelse forudsætter en stærk faglig ledelse. Ikke for at fastholde løsninger og rutiner, men for at forandre dem. Hertil kommer rekrutteringsudfordringerne, der også kalder på en stærk faglig ledelse.
Fokus på samspillet med civilsamfundet: Der skal større fokus på, hvor bidrag fra andre aktører i lokalsamfundet kan gavne, og fremover få større betydning for kvalitet og værdi for borgerne.