
Referat af generalforsamling 14. november 2024
Ad 1: Valg af dirigent. Derefter 5 stemmetællere
Chriss Mailandt-Poulsen, Aabenraa Kommune, blev valgt som dirigent.
Chriss meddelte, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, også formandskandidaterne.
Regionsformændene Torben Gregersen fra region Nord, Søren Jordhøj Aakjær fra region Midt, Gitte Løvgren fra region Sjælland, Thomas Berlin Hovmand fra region Hovedstaden stemmetællere og Britta Boel fra regionsbestyrelsen i region Syd blev valgt som stemmetællere.
Ad 2: Formandens beretning
Pga. vacant formandspost blev beretningen holdt af næstformand Dennis Danielsen. Han tog udgangspunkt i årsmødets tema trivsel for alle børn og unge og i den skriftlige beretning for 2024. Han talte om de mange valg, der ligger både rundt om os lige nu med det amerikanske valg og det kommende kommunale valg.
Dennis takkede bestyrelse, faglige netværk og regionale bestyrelser for deres store indsats for at vi altid kan sige ja tak til invitationerne, hvor de giver mening på indholdssiden.
Dennis takkede også særligt Sofie Plenge, der fratrådte bestyrelsen efter 4 år, og Claus Svold, der har været suppleret ind.
Dennis bød velkommen til 2025 og især til markeringen af 60 års-jubilæet.
Dennis overleverede den mundtlige beretning til generalforsamlingens behandling.
Chriss kunne konstatere, at der blandt de tilstedeværende medlemmer, ikke var nogen, der ønskede ordet eller havde kommentarer hertil, hvorefter beretningen var godkendt.
Ad 3: Regnskab
Der blev aflagt regnskab af næstformand og kasserer Ane Stallknecht for perioden 1.1.–31.12.2023, som ender med et overskud på 356.259 kr. Regnskabet blev godkendt.
Ad 4: Indkomne forslag
Der var ikke indkommet nogen forslag.
Ad 5: Budget 2025, herunder fastsættelse af kontingent
Budget 2025 blev gennemgået af næsteforman Ane Stallknecht. Budgettet blev godkendt inkl. fastholdelse af kontingentet på samme niveau som 2024.
Ad 6: Valg af formand og medlemmer til bestyrelsen
Formand:
Gitte Løvgren motiverede opstillingen af Michael Gravesen.
Torben Gregersen motiverede opstillingen af Lars Sloth.
Derefter holdt Michael Gravesen og så Lars Sloth en motivationstale.
Der blev afholdt skriftlig afstemning om de to kandidater, og Lars Sloth blev valgt som formand efter valgresultatet: 99 stemmer på Lars Sloth, 59 stemmer på Michael Gravesen og 2 blanke stemmer.
Medlemmer af bestyrelsen:
Der skulle bruges 5 kandidater, og disse stillede op:
Anders Lundsgaard, Billund Kommune
Ane Stallknecht, Odsherred Kommune
Merete Villsen, Aalborg Kommune
Michael Gravesen, Kalundborg Kommune
Trine Verner Jensen, Viborg Kommune
Chriss fastslog, at alle de ovenfornævnte bestyrelsesmedlemmer blev valgt.
Ad 7: Valg af 3 suppleanter til bestyrelsen for 1 år
Som suppleanter var stillet op:
Claus Svold, Vejle Kommune
René Sjøblom, Frederiksberg Kommune
Søren Jordhøj Aakjær, Viborg Kommune
Chriss fastslog, at alle de ovenfornævnte suppleanter blev valgt.
Ad 8: Valg af revisor for 1 år og 1 revisorsuppleant for 1 år
Som kandidater var stillet op:
Som revisor Chriss Mailandt-Poulsen, Aabenraa Kommune.
Som revisorsuppleant Torben Gregersen, Morsø Kommune.
Chriss fastslog, at de ovenfornævnte kandidater blev valgt.
Ad 9: Eventuelt
Der var ingen punkter til eventuelt.
Her kan du hente dagsorden og referat som pdf-fil